Skal vi have et friplejehjem i Grenaa?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I flere kommuner i Danmark har man etableret friplejehjem som alternativ til kommunale plejehjem. Ja, der er ligefrem lavet lovgivning om det (Lov om friplejeboliger – lov nr. 1120 af 23.09.2010). Desuden er der bekendtgørelse om friplejeboliger og friplejeboligleverandører (senest opdateret 2022).
Vi er fire personer, der har fundet det relevant at se på, om det også ville være en god valgmulighed for ældre borgere i Grenå. Ja, det startede med, at Dorte Lomholt holdt et dagskursus i LOF-regi om friplejehjem og privat opførte seniorboliger. Her var der indlæg om, hvordan man praktisk griber det an, og indlæg fra ledere fra friplejehjem samt en entreprenør med erfaring på senior boligbyggeri. Herefter startede vi fire en arbejdsgruppe bestående af Dorte med erfaring i at lede institutioner, herunder plejehjem, en projektleder og to tidligere praktiserende læger, med det formål at sætte os ind i problemstillingerne.
Vi har lænet os op ad det professionelle firma Curadomi i Århus, som arbejder med problemstillingen og som udvikler og etablerer friplejehjem.
Friplejehjem arbejder under samme økonomiske forhold som kommunale hjem
Vi har besøgt to friplejehjem. Det ene ligger i Gellerup i Aarhus og er nyt. Det drives af ”Danske Diakonhjem”. Det er på fire etager og rummer 64 beboere. Der er en reception, som på et hotel, bemandet med lederens administrative medarbejder. Her kan man få vejledning om, hvor en beboer bor, og professionelle udefra kan få oplysning om, hvor borgeren er i huset. Køkkenet ligger lige ved siden af receptionen, så det dufter af ”dagens ret”, hvis man kommer ved middagstid. På hver etage er der spisestuer med køkken, hvor der hver dag bages frisk brød. Plejehjemmet virkede som et hjem med glade beboere, imødekommende personale og en dedikeret leder. Stemningen på hjemmet var god og virkede egentlig ikke som en institution.
Det andet friplejehjem, vi besøgte, ligger i Voel ved Silkeborg og er også ret nyt. Det er opført på baggrund af et ønske fra borgere i området. De har arbejdet på det i flere år. Det drives af en bestyrelse og lederen. Der er 36 beboere, og det ligger på landet i en mindre by og er etplans byggeri. Også her oplevede vi en god stemning og glade beboere omgivet af smuk natur og en have med geder og høns. Vi blev også her mødt af en stor dedikation fra lederens side. Vi havde begge steder god tid til at se forholdene og til at snakke med lederen.
Friplejehjem arbejder under samme økonomiske forhold som kommunale hjem. Det koster det samme for borgeren. Det koster det samme for kommunen (ja, på en måde er det billigere, fordi friplejehjemmet selv betaler byggeriet af friplejehjemmet, og kommunen undgår omkostningen på mindst 120 mio. kr.). Det drives af en bestyrelse eller en organisation. Alle borgere har råd til at bo på et plejehjem – også et friplejehjem. Borgeren betaler om måneden begge steder 7.000 kr. i husleje samt lidt til vand, varme og el i egen bolig, hvor man så får boligsikring på op til næsten 7.000 kr. Boligsikringen afhænger jo selvsagt af borgerens økonomi, som i enhver anden lejebolig. Desuden betaler man 4.400 kr. for mad og andre serviceydelser som rengøring og tøjvask mv. 350 kr. Altså betaler den velhavende begge steder ca. 12.000 kr. om måneden. Personer, som kun har folkepensionen, betaler ca. 6.000 kr. For alle gælder det, at den ældre altid vil have mindst ca. 2.000 kr. om måneden til at forsøde tilværelsen med (tallene skulle være aktuelle priser i Norddjurs kommune).
Så spørgsmålet er: Skal vi have et friplejehjem i Grenå? Vi mener, det er en god idé og håber, at flere vil støtte op om initiativet.