»Børn er ikke brikker, der kan flyttes rundt«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Århus Forældreorganisation bliver vi altid bekymrede, når en daginstitution står over for lukning. Ikke fordi vi mener, at intet må ændres – vi forstår godt, at ressourcerne skal bruges ansvarligt, og at kapaciteten skal følge børnetallet. Men vi ved også, hvor stor utryghed det skaber for børn, forældre og personale, når en institution forsvinder. Og vi ved, at det har konsekvenser for børns hverdag og trivsel.

Det bekymrer os særligt, når det igen og igen er de små dagtilbud, der udpeges – senest Tulshøjvej 3. Små institutioner har en særlig værdi: De skaber overskuelige rammer, hvor alle kender hinanden, og hvor trygge, nære relationer får plads. Det er derfor, mange forældre bevidst vælger dem – og hvorfor nogle børn trives bedst i netop de miljøer.

Men vi ser en tendens til, at fremtidens dagtilbud primært skal være store og “fleksible” – institutioner, der kan justeres op og ned efter behov. Det lyder måske effektivt, men vi må ikke glemme, at børn ikke er brikker, der kan flyttes rundt. De har brug for stabilitet og tryghed – ikke konstante skift og tilpasninger. Det gode børneliv opstår i genkendelige rammer og nære fællesskaber – ikke i skemaer og prognoser.

Derudover spiller de små enheder en vigtig rolle i fastholdelse og rekruttering. Mange pædagoger vælger netop de små institutioner for nærheden og den tætte pædagogik. At bevare disse muligheder er derfor også vigtigt for at tiltrække og fastholde medarbejdere. Vi ser samme mønster i skovbørnehaver og andre “skæve” dagtilbud, som tiltrækker både personale og familier, der søger noget andet end de store, standardiserede løsninger. De erfaringer kunne indgå i løsningen – kombineret med en mere fleksibel pladsanvisning, der understøtter forældres forskellige ønsker og behov.

Mangfoldigheden i Aarhus’ dagtilbud er en styrke. Den giver plads til forskellige behov og livssituationer – både socialt og pædagogisk. Hvis vi centraliserer og ensretter, risikerer vi at miste noget vigtigt: valgfrihed, nærhed og kvalitet i hverdagen. Og det kan føre til længere transport, mindre tid sammen som familie og øget pres i børns og forældres liv.

Et ofte fremført argument er, at det skader mindst at lukke de små institutioner, fordi færrest rammes direkte. Det billede genkender vi ikke. For det påvirker ikke kun dem, der flytter, men også dem, der skal tage imod. Det skaber uro, ubalance og ringere vilkår for både børn og personale. Og det overser, at mange forældre og medarbejdere netop har valgt de små miljøer ud fra børnenes behov.

Vi opfordrer til, at beslutninger om lukning og nybyggeri træffes med større omtanke. Forandringer er nødvendige, men de skal ske med blik for helheden – for pædagogik, forældres ønsker, lokalområdets behov og medarbejdernes trivsel.

Børn og Ungeforvaltningen undersøger nu, hvordan midler til dagtilbud kan fordeles mere fleksibelt for at skabe pasning tættere på børns hjem. Det er en oplagt anledning til at gentænke vores tilgang til kapacitet – og satse mere offensivt på mindre, alternative og nære dagtilbud, understøttet af en fleksibel pladsanvisning.

Vi håber, byrådet vil tage sig tid til at se nærmere på dem – og sikre, at de små dagtilbud også fremover har en plads i et mangfoldigt, fleksibelt og børnevenligt Aarhus.