Er høringer i Favrskov bare spil for galleriet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Favrskov Kommune tales der meget om borgerinddragelse og grøn omstilling – men i praksis bliver borgerne alt for ofte reduceret til statister i beslutningsprocesser, hvor retningen for længst er sat. Det gælder især, når der planlægges store anlæg som solcelleparker, vindmøller og genbrugsstation. Flere lokale sager de seneste år har efterladt et indtryk af, at høringsprocessen er en formalitet, og at borgernes indsigelser i bedste fald noteres – men sjældent fører til ændringer.

Der bliver ikke lyttet – kun kvitteret

Tag sagen om den store solcellepark mellem Hadsten, Nørre Galten og Hadbjerg: Her indkom 41 høringssvar i idéfasen, og mere end 200 borgere mødte op til borgermøde i februar 2024 med dyb skepsis. Mange pegede på risikoen for visuelle gener, forringet natur og fald i ejendomsværdi. Alligevel blev der blot fjernet få hektar fra projektets udstrækning, før det blev sendt videre i processen.

Tre partier i byrådet – I, Æ og V – meldte offentligt ud, at de ikke kunne støtte projektet i sin daværende form, fordi borgernes indvendinger kun i meget begrænset omfang blev tilgodeset.

Uformelle afvisninger og fladpandet hån

Flere borgere oplever desuden at blive mødt med en uformel arrogance, når de rejser kritiske synspunkter. Svar som “naboer klager jo altid” eller “har du et bedre forslag?” er ikke bare useriøse – de nedgør den demokratiske samtale, især når borgere har brugt tid og energi på saglige høringssvar og konkrete forslag til forbedringer.

Når processen føles som en kamp – og borgerne står alene

I flere af de store anlægsprojekter i Favrskov de seneste år har der hersket en udtalt frustration over selve processen. Det gælder planerne om solcelleanlægget ved Hadsten, den nye genbrugsplads ved Haldum og vindmøller ved Hallendrup.

Fælles for sagerne er, at mange borgere har oplevet en følelse af at stå alene i en ulige kamp mod embedsværk og beslutningstagere. I stedet for dialog har processen ofte udviklet sig til et slags opgør, hvor borgernes bekymringer ikke bliver taget alvorligt, og hvor det i sidste ende virker, som om beslutningen allerede er truffet. Det skaber ikke bare modstand mod konkrete projekter – det slider også på tilliden til, at det nytter at engagere sig som borger i Favrskov.

Høringer skal ikke være kosmetik

Jeg mener, at det er på tide, at Favrskov Kommune kigger grundigt på sin høringskultur. Hvis man vil have legitimitet og borgeropbakning, er det ikke nok at afholde borgermøder og samle høringssvar – man skal også være villig til at ændre kurs, hvis det viser sig, at projektet ikke er ønsket eller kan forbedres markant.

Høringer må ikke bruges til blot at gennemføre en proces for syns skyld, som reelt ikke har indflydelse på beslutningen. Der er behov for en kulturændring i forvaltning og politik, så borgerinddragelse bliver ægte – og ikke bare et punkt på dagsordenen, der skal overstås.

Vi har brug for en ny demokratisk praksis

Hvis vi vil bevare tilliden til den demokratiske proces, må vi gentænke måden, vi inddrager borgere på i store anlægssager. Jeg vil derfor foreslå, at Favrskov Kommune fremover – efter høringsfasen – indkalder de borgere, der har indsendt høringssvar, til et møde, hvor alle interessenter mødes i samme rum: naboer, projektudviklere, politikere og embedsmænd.

Formålet skal ikke være at overbevise nogen, men at finde ud af, hvor langt vi kan nå sammen, og hvor der er reel mulighed for justeringer og kompromis. Det vil både kvalificere beslutningerne og styrke oplevelsen af, at høringssvar faktisk tages alvorligt.

Vi kan ikke bruge fortidens procesmodeller til fremtidens anlæg. Den grønne omstilling kræver plads, men den kræver også tillid, medejerskab og respekt for dem, der bliver direkte berørt.

Det starter med at lytte – og handle på det, vi hører.