Hun gik forrest – men vi glemmer hende baglæns
Lad os fejre 110 året for kvinders stemmeret med at hylde én af dem, der gik forrest.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vi ser dem hver dag: marmoransigter på sokler, mænd i bronze. De er rejst for at mindes – for at hædre dem, der har formet byen og landet. Næsten ingen af dem er kvinder. Ser man rundt i vores land, er det, som om halvdelen af befolkningen slet ikke har haft betydning for vores samfundsudvikling.
Men det har de. Og én af dem hed Dagmar Petersen.
Dagmar Petersen blev i 1909 den første kvinde valgt til Aarhus Byråd – seks år før danske kvinder overhovedet fik stemmeret nationalt. Hun kom fra arbejderbevægelsen, var husmor og korrekturlæser, og så havde hun et benhårdt fokus på børns trivsel, kvinders rettigheder og lighed for alle borgere. Hun blev valgt, fordi hun var dygtig, fremsynet og utrættelig.
Og alligevel kender næsten ingen hende i dag.
Minderne om hende begrænser sig til et gadeskilt på Aarhus Ø. Gadeskiltet er en vigtig markør og vidner om, at Dagmar Petersen har sat aftryk. Vi kan være stolte af, at denne markør er sat, men vi må ikke lade os stoppe her.
For det åbenlyse savnes fortsat: at Dagmar Petersen endnu ikke er portrætteret i byrummet, og dermed ikke er repræsenteret i den visuelle hukommelse.
Det gør noget ved os – og især ved de piger og kvinder, som vokser op og træder ind i demokratiet i dag. For det sender en besked: Kvinder har ikke formet historien. Kvinder har ikke været ledere. Kvinder har ikke betydet noget. Det passer bare ikke.
I år markerer vi 110-året for kvinders stemmeret i Danmark. Det er et jubilæum, vi bør fejre. Men det er også et tidspunkt til refleksion. For 110 år burde være nok til at sikre reel ligestilling. Det er det bare ikke.
I kommunalpolitik er kvinder stadig underrepræsenterede. I forskning, medier og ledelse halter kønsbalancen. Kvinders sygdomme bliver stadig forsket mindre i. Kvinders erfaringer bliver stadig afvist som følelser. Og i byrummets mindesmærker og historiefortælling er kvinders fravær stadig slående.
Stemmeret er en milepæl, men ikke en målstreg. Det er et startskud – og det er vores ansvar at tage stafetten videre.
Symbolpolitik? På ingen måde. Symboler former os. De fortæller, hvem vi er, og hvem vi kommer fra. Hvem vi ser op til. Hvem vi vælger at huske.
Statuer er ikke alene pynt. De er fortællinger i sten og bronze. De er budskaber om, hvem der har haft betydning – og hvem der stadig har det. At Dagmar Petersen stadig ikke er blevet hædret, siger mere om os i dag, end det gør om hende. Og det bør vi som by og som samfund tage alvorligt.
Det er vores ansvar at skildre historien retvisende. Og det gør vi ikke ved at undlade kvinderne deres velfortjente plads. Den fejlslagne og unuancerede fortælling om, at mænd mere eller mindre alene har drevet udviklingen af vores samfund, kan vi ikke længere leve med. Vi bør rejse Dagmar Petersen som den foregangskvinde, hun var – og give hende den plads i Aarhus, som hun retteligt fortjener.
Ikke fordi hun var kvinde. Men fordi hun var en dygtig og kompromisløs politiker, der ændrede Aarhus og satte børns og kvinders liv på den politiske dagsorden. Det fortjener at blive husket. Det fortjener at blive set.
Når vi kæmper for flere kvinder i politik, i ledelse, i forskning og i medier – så kæmper vi ikke kun for nutiden. Vi kæmper også for at gøre op med fortidens tavshed.
Vi kæmper for, at det at være kvinde og leder ikke er noget særligt. Ved at skildre kvinder, der har været med til at forme vores by, giver vi nulevende og fremtidige kvinder et forbillede. En viden om, at kvindelig indflydelse ikke er fremmed.
Og derfor er en statue vigtig. En plads. En synlig markering af, at kvinder har formet Aarhus – og stadig gør det.
Lad os starte med Dagmar Petersen. Lad os gøre hende synlig som inspiration til os, der lever nu og til dem, der kommer efter os.
Debatindlægget er skrevet af følgende tolv socialdemokratiske byrådskandidater:
Matilde Dueholm
Aase Pedersen
Tayo Lill Andreasen
Anna Thusgård
Lise Jørgensen
Iben Sønderup
Anette Poulsen
Eva Borchorst Mejnertz
Berit Rousing
Lone Sandholt
Maja Wolff Albrechtsen
Lone Hindø