Ensretning af Adelgade: Urealistisk plan med risiko for kaos og ulovlighed
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Skanderborg Kommune er i fuld gang med projektet om at ”forskønne” midtbyen, men det rejser alvorlige spørgsmål både lovgivningsmæssigt og praktisk.
Den kommende vejlov vil forbyde ensretning af veje med mere end 1.000 biler i døgnet. En undersøgelse fra sidste år viser, at knap 5.000 biler dagligt kører på Adelgade. Det betyder, at planerne om at ensrette vejen i bedste fald er urealistiske og i værste fald kan vise sig at være ulovlige.
De 52 millioner kroner, som projektet koster, kunne være brugt langt mere fornuftigt (...)
Samtidig risikerer vi at splitte Adelgade i to: Den ene del vil opleve stort trafik-kaos, og den anden risikeres at få tidspunkter med trafikpropper – især når butikkerne skal have leveret varer.
Hvis Adelgade ensrettes, vil trafikken i stedet blive ledt over på mindre veje som Sygehusvej og Vesterskovvej. Disse veje er ganske enkelt ikke bygget til den mængde trafik og vil hurtigt blive overbelastede.
Endelig bør vi tale om prioriteringer. Kommunen har i årevis brugt enorme summer på Skanderborg by, mens oplandsbyerne og landdistrikterne bliver forsømt. De 52 millioner kroner, som projektet koster, kunne være brugt langt mere fornuftigt – for eksempel på at styrke hele kommunen, ikke kun midtbyen, og på den måde modvirke den stigende centralisering.