Grøn omstilling i Randers Kommune anerkendes nu af regeringen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
16.124.400 kroner i tilskud er på vej til Randers som en anerkendelse af kommunens ansvar for at producere mere grøn strøm.
Venstre i Randers takker Venstre og resten af regeringen for at værdsætte kommunens indsats gennem udbetalingen af i alt 200 millioner kroner – en del af landdistriktsudspillet, som blev lanceret sidste år af landdistriktsminister Morten Dahlin (V).
I 2024 ligger Randers blandt de tre kommuner i Danmark, der bidrager mest til udbygningen af vedvarende energi på land. Det fremgår nu konkret af ministeriets pressemeddelelse, hvordan de første 200 millioner kroner i 2026 vil blive fordelt på baggrund af ny kapacitet og produktion etableret i 2024. Ordningen fortsætter årligt frem til 2035 og omfatter både allerede opstillede VE-anlæg og nye tilslutninger.
Disse planer blev igangsat længe før der var udsigt til økonomiske tilskud, fordi Danmarks energiuafhængighed vejer tungt på den lange bane – især når det handler om lokal energiforsyning.
Randers Kommune har allerede flere planer for grøn omstilling i områder, hvor befolkningstætheden er lav, og hvor jorden ikke er af høj landbrugskvalitet – til gavn for både miljøet og den økonomiske bæredygtighed. Disse planer blev igangsat længe før der var udsigt til økonomiske tilskud, fordi Danmarks energiuafhængighed vejer tungt på den lange bane – især når det handler om lokal energiforsyning.
Jeg er personligt glad for det interne samarbejde i Venstre, som nu har givet medvind til den grønne omstilling i kommunerne. Anerkendelsen – nu og frem mod 2035 – viser, at landdistriktsministeren har fulgt planerne til dørs, så landkommunerne bliver tilgodeset i den nødvendige grønne omstilling. En indsats, der både kræver store ressourcer i forvaltningen og har konkrete konsekvenser for nærmiljøet.