For børnene, fællesskabet og fremtiden: Aarhus skal være en levende litteraturby

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Under overskriften Aarhus Levende Litteraturby arbejder de litterære miljøer i byen på at få Aarhus udnævnt til ”UNESCO City of Literature”. Titlen skal styrke børn og unges læseglæde, fremme fællesskaber omkring litteratur og sætte fokus på skrivelyst og talentudvikling. Med titlen som levende litteraturby vil Aarhus kunne indfri sin vision om at være ”en god by for alle”.

I Aarhus Litteraturcenters lokaler på Godsbanen sidder 16 elever fra Skovvangskolen og interviewer Almina Elmi om hendes debutdigte ”BARBAR [Tavshedens objekt]”. De spørger nysgerrigt: om hun rigtigt har oplevet »det med lillebroren« og »hvad hun læste på deres alder?« Og »om digte bare er ord, hun sætter sammen« og »hvilket sprog hun drømmer på«? De øver sig – ikke bare i at læse, men i at være læseguider for skolens yngre elever.

Samtidig hører vi bekymringer fra forældre, forskere og politikere om børns dalende læselyst. Og ifølge den netop udkomne rapport fra Kulturministeriets arbejdsgruppen for litteratur er børn og unges forhold til litteratur under pres. Læselysten daler drastisk fra 5. klasse og frem, og ”Danmark er et af de lande, hvor færreste elever rigtig godt kan lide at læse”. Det skyldes blandt andet, at litteratur og læsning forbindes med skole og pligt. Så måske skal vi starte et helt andet sted. Læsning er nemlig ikke kun en teknisk færdighed, man opnår i skolen. Det handler også om, hvilken plads bøger og litteratur får i børns liv. Når vi taler om læselyst, taler vi i virkeligheden ofte om glæden ved at fordybe sig i historier og spejle sig i andres erfaringer. Netop derfor er læsning blandt børn et af de tre ben, som initiativet ”Aarhus Levende Litteraturby ”fokuserer på.

Vi ved, at mange børn elsker at få læst højt — uanset alder. Men når højtlæsningen stopper, og læsningen bliver en indre og stille aktivitet, falder mange fra. Netop derfor er initiativer som ”Tilst Læser” så vigtige. En festival, arrangeret af Læseforeningen, hvor børn blandt andet kan møde forfattere som Elias Sadaq og stille spørgsmål. Måske kan det virke banalt, når børnene stiller spørgsmål som »har du haft et kæledyr?«. Men nysgerrigheden og mødet med en forfatter er helt essentielt. Det er netop i mødet med andre, at man kan åbne døren ind til litteraturen – og gøre den menneskelig og levende.

Bliver Aarhus udnævnt som ”UNESCO City of Literature”, bliver det den første danske by med denne titel. Men hvorfor er det vigtigt? Fordi litteraturen har værdi i sig selv — og fordi den kan bruges som redskab til at indfri visionen om Aarhus som “en god by for alle”. For litteraturen og læsningen kan være med til at skabe mangfoldighed, fællesskab, udvide vores horisonter og forståelse af verden og indsigter om os selv.

Vi skal som samfund tage børnenes ulyst til at læse alvorligt – lige så vel som vi skal tage den manglende fordybelsesevne og deres mistrivsel alvorligt. Vi skal give plads til kreative frirum, hvor vi dyrker engagementet og fortryllelsen, og som samfund skal vi skabe en kultur, hvor der er plads til at være fælles om noget så grundlæggende og vigtigt som at læse højt, samtale og fordybe sig i bøgernes verden.

Fællesskab og demokrati er det andet ben, der skal styrkes via titlen som UNESCO litteraturby. Når vi taler om fællesskab og demokrati, er der i Aarhus allerede initiativer, hvor litteratur og læsning spiller en vigtig og uundværlig rolle i de demokratiske processer. Det arbejde skal styrkes yderligere. Et eksempel herpå er ”Det Poetiske Kvarter”, som Godsbanen, Aarhus Litteraturcenter og Læseforeningen står bag. De har netop af Realdania fået bevilget deres eget poetiske klubhus for unge med plads til arrangementer og møder omkring litteratur og naboskab. Der er også mere end 40 ugentlige læsefællesskaber, der drives af Læseforeningen, på tværs aldersgrupper, livssituationer og sociale lag. Titlen som UNESCO litteraturby kan bidrage til at udvide de sunde fællesskaber, styrke aktivt medborgerskab og fremme demokratisk dannelse.

Det tredje ben i bestræbelserne for at blive en UNESCO litteraturby er talentudvikling og skrivelyst hos aarhusianerne. Skrivefestivalen, arrangeret af Aarhus Litteraturcenter, er Danmarks første festival med fokus på skrivekunst. Festivalen samler skriveglade unge og voksne og giver dem redskaber til at udforske deres stemmer. Den skaber et rum for leg med sproget, skriften og litteraturen. Fokusset er at styrke den demokratiske samtale gennem skrivning og debat, og her får unge mulighed for at fortælle deres historier og udtrykke holdninger.

Litteraturen rummer et kæmpe potentiale som samlingskraft for byens borgere og som katalysator for den forestillingsevne, vi skal bruge til at tackle fremtidens udfordringer.

Aarhus har allerede vist vejen med en lang række partnerskaber — blandt andet mellem Aarhus Litteraturcenter og Læseforeningen. Med initiativerne ”Tilst Læser”, ”Det Poetiske Kvarter” og ”Skrivefestivalen” har som Aarhus Litteraturcenter og Læseforeningen givet en smagsprøve på, hvad en titel som ”UNESCO City of Literature” kan bruges til.

Når vi snakker om den dalende læselyst – eller decideret læsehad – handler det ikke kun om at lære børn at læse. Det handler om at skabe en kultur, hvor vi læser sammen. Hvor børn ser voksne læse. Hvor børn og unge møder forfattere, de kan spejle sig i. Hvor mennesker på tværs af alder, social baggrund og livssituation mødes i læsefællesskaber. Netop derfor skal Aarhus blive en UNESCO City of Literature. Det handler ikke kun om prestigefyldt branding eller international synlighed – det handler om at forankre og forpligte byens mange indsatser for børn, unge og fællesskaber med litteraturen som værktøj. Med titlen som levende litteraturby kan Aarhus blive bannerfører for, at børn og unge etablerer et nært forhold litteraturen gennem hele deres opvækst og finder glæde ved at læse.