Hvor mange politikere skal der til for at hejse et flag i Aarhus?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tænk, at der er nogen, der orker at være byrådspolitiker. Et ofte utaknemmeligt job fyldt med komplekse sager, en hårdere tone på de såkaldte sociale medier, ubekvemme arbejdstider og kødfrie dage i rådhusets kantine. I Aarhus kan embedsværkets overindviklede fremstilling også være svær at sluge for politikerne (og fordøje af borgerne). Kompleksiteten i problemerne bliver større, magistratsstyret er gabende langsommeligt, og bunken af sager vokser. Nogle gange bliver det hele bare mere komplekst, større og for meget i forhold til, hvad der er nødvendigt.

»Ved at gøre Europadagen til en fast officiel kommunal flagdag med EU-flaget sender Aarhus Kommune et klart signal om støtte til det europæiske samarbejde, som har været en hjørnesten for fred, stabilitet og frihed i vores region siden Anden Verdenskrig,« står der højstemt i et politisk forslag fra Radikale Venstre og de konservative, der til onsdagens byrådsmøde blev behandlet som punkt nummer 29 af 37.

»Der er krig i Europa, global usikkerhed, klimakrise og demokratisk pres,« hedder det endvidere, og det lyder som præamblen til et forsvarsforlig.

Med forslaget kræver partierne, at EU-flaget skal smælde foran rådhuset, ved indfaldsvejene og sågar også på Chr. Filtenborgs Plads på Europadagen den 9. maj.

Det kan man mene om, hvad man vil. Men her kommer det sjove: Der er faktisk ikke nogen sag. Nicolai Bang, der som konservativ selv har været med til at stille forslaget, har som teknikrådmand allerede den nødvendige magt til at beslutte, hvornår der skal flages med hvad i hvilke kommunale flagstænger. Han, hans parti og de radikale vidste det bare ikke, og det er helt fair, der er nok at holde styr på. Det er ikke kun flagenes retning, men også kørselsretningen på Vesterbro Torv, der skifter som vinden blæser.

Ikke-sagen om flagene skal nu behandles i magistraten. De økonomiske konsekvenser skal afdækkes, inden byrådet igen skal bruge tid på ikke-sagen. Hvad kommer så? En handleplan for korrekt vimpling?

Aarhusiansk politik minder af og til om en kommunal version af Kafkas »Processen«, hvor bankassistent Josef K. en morgen bliver arresteret uden at vide, hvad han er anklaget for. Han er tvangsindlagt til at deltage i en række bizarre og uforståelige møder og fanges i et bureaukratisk mareridt. Forskellen på Josef K. og en aarhusiansk lokalpolitiker er dog, at sidstnævnte selv kan gøre noget for at sænke absurditeten. Det er der dog ikke gode udsigter til. Mon ikke vi frem til kommunalvalget vil se forslag, løfter og initiativer, der minder om noget, der allerede findes, eller som er helt unødvendige – og uden mærkbar betydning for aarhusianerne. Men så viser man noget, der ligner handlekraft.

Tænk, at der er nogen, der orker at være byrådspolitiker.