»Når alle studenterne lige om lidt drøner afsted i lastbiler, håber jeg, det er med en fornemmelse af frihed«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har det med at få sange på hjernen.

Sidste år omkring konfirmationstiden var det den med Andreas Odbjerg og Ida Laurberg, ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig”. Jeg havde fået den gode idé – synes jeg selv – at jeg kunne skrive sangen om til en konfirmationssang til min ældste datter: ”VI ka’ rigtig godt li’ dig”. Den lå jo lige til højrebenet, og så gik det alligevel ret hurtigt op for mig, hvorfor folk oftere vælger at skrive på melodier som ”Jeg er havren” eller ”I en kælder sort som kul”, og at jeg slet ikke duer til det der med at skrive sange.

Men derfor får jeg nu alligevel sange på hjernen, og til konfirmationstiden i år var det den med Benjamin Hav og Lukas Graham ”Du Ligner Din Mor”:

»Jeg vil’ lige kom’ forbi

Og sig’, at baby, du har den…«

Jeg synes, den kunne fungere meget godt til at sende konfirmanderne ud i verden med den besked, at de er nogle skønne unge mennesker – de har hele pakken, som det også lyder i sangen, og det helt grundlæggende menneskeværd må de aldrig glemme. Og så var der også lidt i teksten til de stolte forældre på bænkene, idet omkvædet fortsætter:

»Livet gik to små skridt

Og du’ blevet flotter’ med årene

Så kommer tårerne

Du ligner din mor«

Men jeg fik den nu alligevel ikke flettet ind, for hvad med fædrene? De er jo ikke med i sangen, og min fantasi rækker som sagt ikke til de store omskrivninger af sange. Men god, det er den. Bare strofen ”Livet gik to små skridt” er svær ikke at blive bare en lille smule rørt over, for pludselig er de jo store, de unge mennesker, og inden længe er det dem med huen, der pryder bybilledet.

Og jeg har allerede fået en ny sang på hjernen til dem. Både til morgensang på Østervangskolen i Hadsten og til forårskoncerten for Hadsten Storpastorats Korskole har jeg hørt den: ”Frie vilde fugle”. Meget enkel og meget fin, er den. Teksten er helt kort, men siger dog så meget – især med den skønne melodi, der er til. Google den lige, hvis du ikke kender den. Jeg tør næsten love, at du får den på hjernen med et varmt hjerte.

I al sin enkelhed siger teksten nemlig, at »Frie vilde fugle flyver, frie vilde børn de vokser. Fuglene hvor vejret vender, børnene hvor regnbuen ender. Så flyv, og ta’ din kuffert med, ud i det fri, put alle farverne deri«.

Når nu alle studenterne lige om lidt drøner af afsted i lastbiler og hujer og synger og dytter og danser, så håber jeg, at det er med denne fornemmelse af frihed! Som frie vilde fugle. Som frie vilde børn. Fornemmelsen af, at verden er åben – også selvom den indimellem ser helt umulig ud – så ligger den dér for deres fødder. Må de indtage den med glæde og fulde af håb! Tillykke til jer.