Vi skal tage foreningslivet alvorligt – hele vejen rundt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus har en stærk og stolt foreningstradition, som rækker langt ud over elitefodbold og stadionprojekter. Det er fantastisk, at vi får et nyt stadion på den eksisterende lokation – det bakker jeg op om, selvom jeg gerne havde set, at projektet var styret mere professionelt. Men midt i begejstringen må vi ikke glemme alt det andet, der får Aarhus til at hænge sammen.

Foreningslivet er en hjørnesten i vores lokalsamfund. Det er her, børn lærer at samarbejde, unge får ansvar og ældre finder fællesskab. Det kræver, at vi som kommune investerer i ordentlige rammer. De lokaler, kommunen stiller til rådighed, skal ikke være slidte klasselokaler eller uinspirerende rum i folkehuse. De skal være indbydende og motiverende, så de giver lyst til at engagere sig – både som deltager og frivillig.

Vi i Moderaterne ønsker at styrke foreningslivet i hele kommunen – ikke kun i de største klubber. Vi vil skabe rammer, der inspirerer unge, børnefamilier og ældre til at tage aktiv del i foreningerne. Et stærkt foreningsliv styrker ikke bare fællesskabet – det er også en grundsten i et velfungerende demokrati.

Flere foreninger fortæller, at det er svært at tiltrække frivillige. Mange vil gerne hjælpe kortvarigt, men det er sværere at finde dem, der vil tage et længere og mere forpligtende ansvar. Derfor skal kommunen ikke blot tale om foreningslivets betydning – vi skal handle, blandt andet med bedre faciliteter, synlig anerkendelse og administrativ støtte.

Og ja – jeg elsker fodbold. Jeg nyder at se AGF spille, og det er fantastisk, at både Aarhus Fremad og Brabrand IF nu er rykket op. Det betyder øgede krav til deres faciliteter – og det bakker jeg op om. Men det er vigtigt, at vi løfter opgaven i fællesskab. Når organisationer som DBU stiller krav til anlæggene, må de også tage del i ansvaret for at sikre, at rammerne følger med. Kommunen kan og bør bidrage – men den skal ikke stå alene.

Det handler om balance. Ja til eliteidræt – men ikke på bekostning af det brede foreningsliv. Det er her, vi finder fællesskab, frivillighed og sammenhængskraft. Det må ikke glemmes i takt med divisionsoprykninger og stadionbyggeri. Vi skal dyrke foreningslivet generelt.

Vi har brug for en ambitiøs og balanceret foreningspolitik i Aarhus – en politik, der favner hele kommunen. Det kræver handling - og jeg er klar.