Ulighed kan bekæmpes - med gevinst for Randers

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Uligheden - såvel mellem husstande og regioner - er steget ret så markant i mange år. Udviklingen i boligpriser med den markante forskel mellem Hovedstadsområdet og omegn til resten af Danmark har og vil bidrage hertil.

Det underlige er, at denne udvikling nærmest betragtes som en naturkatastrofe, som der ikke kan gøres noget ved. I hvert fald glimrer løsningsforslag ved at være fraværende i de mange indlæg, der skrives om boligmarkedet. Her burde økonomer på universiteter, tænketanke med videre i det mindste komme med forslag, der kan stoppe eller reducere den ulighedsskabende kraft fra ejerboligmarkedet. Det følgende er mit forslag hertil.

Boligbeskatningsaftalen fra 2017, der først trådte i kraft i 2024 - tre år senere end planlagt - kunne i langt højere grad have tjent til at reducere den personlige og regionale ulighed. Det kunne være sket ved en meget mere progressiv udskrivningsskala for ejendomsværdiskat på ejerboliger.

Den her foreslåede progressionsskala er kendetegnet ved et betydeligt bundfradrag i ejendomsværdien på en halv million kroner. Skalaen er derudover fastlagt således, at der på lang sigt - når overgangsordninger er afviklet - vil opnås samme provenu, som den nu gældende skala vil indbringe.

Mens den gældende effektive ejendomsværdiskat er 0,408 procent for ejendomsværdier under 3,5 millioner kroner, er den effektive ejendomsværdiskat efter den her foreslåede skala 0 procent fra 0-0,5 millioner kroner, 0,355 procent fra 0,5-2,5 millioner kroner og 0,646 procent fra 2,5-3,5 millioner kroner. I netop disse ejendomskategorier - op til 3,5 millioner kroner i ejendomsværdi - vil denne skala betyde lavere ejendomsværdiskatter.

Næsten alle ejerboliger i Randers Kommune - over 95 procent - vil dermed få lavere ejendomsværdiskat. I intervallet med ejendomsværdier fra 0-0,5 millioner kroner vil den gennemsnitlige ejendomsværdiskat falde med 1.675 kroner.

I ejendomsværdiintervallerne 0,5-1 millioner kroner, 1-1,5 millioner kroner, 1,5-2,5 millioner kroner og 2,5-3,5 millioner kroner er faldet henholdsvis 2.000, 2.275, 2.600 og 1.850 kroner. For god ordens skyld: disse tal kan man ikke selv umiddelbart beregne. Det skyldes, at faldet i ejendomsværdiskatten jo også udløser prisstigninger, som der er taget hensyn til i de her gennemførte beregninger.

I Randers Kommune vil ejendomsværdiskatterne falde med godt 60 millioner kroner om året, hvorfor de disponible indkomster vil stige tilsvarende. Hertil kommer de stigende boligværdier, der vil udgøre godt en milliard kroner i kommunen. Det vil betyde stigende aktivitet i kommunen.

Mens den gældende skala kun har en progressionsgrænse på 11,5 millioner kroner, har den alternative skala syv trin med satser, der efter 3,5 millioner kroner i ejendomsværdi stiger fra 0,646 til 3,23 procent.

24 kommuner vil få stigende ejendomsværdiskatter. De ligger alle i og om Hovedstadsområdet undtagen Aarhus Kommune. På landsplan vil 77 procent af ejerboligerne få lavere ejendomsværdiskatter, mens 23 procent vil få højere ejendomsværdiskatter.

Som det fremgår af ovenstående, er det ret enkelt afgørende at reducere den ulighedsskabende dynamo, der udgår fra boligprisudviklingen i og omkring primært Hovedstadsområdet. Som nævnt er der tale om langsigtede konsekvenser. Det følger af, at det foreslås, at den alternative skala først anvendes, når ejerboligen sælges, så ejendomsværdiskatten ikke stiger eller falder, hvis ejerboligen ikke sælges.

Dette betyder også, at skift til en tilsvarende ejerbolig ikke forhindres af økonomiske årsager.