Vi skal kunne beskytte det gamle og rumme det nye
Gamle træer betyder noget – men vi må finde løsninger, der både håndterer klimaforandringer og skaber grønne byrum med omtanke.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I Ry er der i disse dage debat om fjernelsen af nogle 40 år gamle træer for at gøre plads til et regnvandsbassin. Det gør indtryk – og det forstår jeg godt. Store træer er ikke bare grønne pletter på et kort. De er levende landskaber. De giver os skygge på varme dage, suger regnvand året rundt og skaber plads til liv og biodiversitet midt i vores byer. Og så giver de os den der særlige ro, man kun får under en trækrone, der har stået der i årtier.
Derfor skal vi tage den slags indgreb alvorligt. Jeg vil arbejde for, at vi tænker den bynære natur ind fra starten – også når vi planlægger stier, veje og tekniske anlæg som regnvandsbassiner. Den grønne arv skal ikke være det første, vi skærer væk, når vi tegner streger på kortet.
Men det betyder ikke, at vi aldrig må røre et træ.
Den grønne arv skal ikke være det første, vi skærer væk, når vi tegner streger på kortet.
I det konkrete tilfælde i Ry kan det sagtens vise sig, at der ikke har været reelle alternativer. Området omkring bassinet er klemt inde mellem infrastruktur, et erhvervsområde og fodboldklubbens boldbaner. Vi skal også kunne beskytte huse og kloakker mod stigende regnmængder – og det kræver plads. Men jeg vil gerne imødekomme kritikken, især af timingen. At fælde gamle træer i fuglenes yngletid burde vi kunne undgå. Her skal vi lære – og gøre det bedre næste gang.
Samtidig bør vi løfte blikket: Jeg vil arbejde for, at vi tænker vores regnvandsbassiner og tekniske anlæg som aktiver i bymiljøet – ikke bare nødvendige afløb, men steder, der kan bidrage med rekreativ værdi, leg, læring og natur. I stedet for kedelige, indhegnede flader midt i byen kan vi skabe grønne, blå byrum, der både håndterer regnvandet og inviterer borgerne ind.
Det handler om balance: Vi skal kunne bygge nyt og håndtere klimaforandringer – men vi skal gøre det med omtanke. Med blik for både biodiversitet, funktion og fællesskab.
Når vi bygger infrastruktur i fremtidens Skanderborg, skal vi kunne begge dele: beskytte det gamle og rumme det nye – og se mulighederne i det nødvendige.