Krigen i Gaza har for længst passeret alle rimelige proportioner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Overskriften på denne uges klumme er ikke mine egne ord. Sådan lød nemlig overskriften i sidste uge på en meddelelse fra otte af landets ti biskopper. Det er ikke hver dag, at biskopperne i folkekirken udtaler sig om noget – og slet ikke i nærmest samlet flok – og derfor er det også værd at standse op ved ordene.

Meddelelsen fortsætter efter overskriften med ordene:

»Vi ser med forfærdelse på den forværrede situation i Gaza og Israels tiltagende fremfærd på Vestbredden. Vi opfordrer derfor den danske regering til at lægge pres på den israelske regering for at efterkomme de mange internationale krav om at indstille krigshandlingerne i Gaza øjeblikkeligt og samarbejde om at få mere nødhjælp ind i Gaza.«

For nogle uger siden var der Kirkernes Folkemøde i Silkeborg. Her var der blandt andet besøg af gæster fra Gaza og Libanon, som gav øjenvidneberetninger så forfærdelige, at man skal langt tilbage i historien for at finde noget lignende.

De havde meget svært ved at forstå, hvordan vi kunne lukke øjnene for, hvad der sker, og hvor mange uskyldige børn, unge og voksne der bliver ramt. Jeg forstår dem godt – forstår deres undren og frustration over, at vi og det meste af verden lukker øjnene. Eller måske åbner vi dem af og til og ser, hvad der sker, men handler alligevel ikke for alvor.

Jeg forstår egentlig også godt, hvorfor vi ikke gør noget. For nogle gange kan konflikterne og krigene virke lammende på os, der sidder langt væk. Nogle gange kan vi mangle forståelse for, hvordan tingene hænger sammen – hvem der gør hvad, og hvem der har gjort hvad.

Men alligevel må vi ikke lukke øjnene – og heller ikke munden. Det er netop det, biskopperne nu har sagt fra over for. For nogle gange bliver tingene så voldsomme, uretfærdighederne så store, tilfældighederne så grumme, at vi ikke bare kan lukke ned. For det må aldrig være tilladt, at uskyldige rammes. Det må aldrig blive normalen, at børn slås ihjel i krigens gru. Det må aldrig blive hverdag, at menneskers dybeste nød udnyttes til at skabe dødsfælder.

Derfor er de danske biskoppers opråb så vigtigt – også selvom det i sig selv nok ikke stopper nogen krig. Biskopperne skriver videre:

“Vi støtter de kraftige protester mod de fortsatte og ulovlige bosættelser i de besatte områder og støtter bestræbelserne på, at forskellige befolkningsgrupper – herunder kristne – der har en lang og legitim tradition for at leve i Israel og de besatte palæstinensiske selvstyreområder, kan leve fredeligt sammen.”

I sidste uge sagde biskopperne – herunder også biskoppen over Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen – fra. Krigen er gået alt for vidt. Vi kan som mennesker ikke leve med de forfærdelige ting, der sker i Gaza. Må deres udtalelse være til inspiration for os andre, så vi hver især, på vores sted, kan finde ud af, hvordan vi kan være med til at sige, at nok er nok. For krigen i Gaza har for længst overskredet alle rimelige grænser.

Hele biskoppernes udtalelse kan læses på folkekirken.dk.