Heksejagten findes stadig – både på det personlige og politiske plan

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I mandags blev der tændt bål over hele landet, og mange af os slog ring om sankthansbålet, mens vi sang med på midsommervisens velkendte strofe: “Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde.”

Bag sankthans gemmer sig både tradition og tro. Oprindeligt markerer dagen Johannes Døberens fødselsdag, men i folketroen mente man også, at netop på denne nat var der særligt gode, men også onde, kræfter på spil. Derfor tændte man bål for at holde det onde væk fra livet. Nogle gange endte endda kvinder på bålet, fordi man mente, at de var hekse og stod i ledtog med den onde selv.

I dag er sankthans heldigvis mest af alt en hyggelig tradition – og så alligevel ikke kun. For der er stærke kræfter – eller magter – på spil i disse tider. Selvom vi kan nyde de lyse nætter, så er mørket i verden rykket tættere på de sidste par år. Fjenden er måske ikke længere hekse. Men heksejagten findes stadig – både på det personlige og politiske plan.

Men problemet er, at så snart vi bruger ordet fjende, så gør det noget ved dem, vi taler om. En fjende er ikke bare en person, som vi er uenige med. Nej, ordet forvandler: Vi fjerner alt, der gør vores fjender til vores medmennesker. Fjenden bliver reduceret til noget ondt, der skal holdes væk fra vores liv med bål og brand.

Men her bryder Jesu ord ind med brutal klarhed: Elsk jeres fjender. Det er svære ord, umulige ord! Men også nødvendige. For Jesu krav fjerner ikke fjendskab mellem os. Kravet tvinger os derimod til at se mennesket bag fjenden, i stedet for kun at se ondskab og uret. Det er ikke det samme som at finde sig i det. Men måske er det i virkeligheden dét glædesblus, vi har brug for, for at holde det onde væk fra vores liv: At se medmennesket på trods af ufred i verden.

”… Vi vil fred her til lands” er i hvert fald det, vi synger om, når vi står rundt om sankthansbålene. Og det viser jo netop, at denne aften var og er der stærke kræfter på spil – også i år 2025. Ikke kun de onde, men i høj grad også de gode. For når mørket falder på denne aften, bliver det aldrig rigtigt mørkt. Vi tænder lys i de lyse nætter. Ikke kun med bål, men også i fællesskabet med hinanden.