Flertal af byrødder: I forsvar for klimabroen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Randers er tæt forbundet med vandet.
Byen opstod for cirka 1.000 år siden ved Gudenåens udmunding, hvor det var nemt at komme over Gudenåen, og op gennem historien har byen været tæt knyttet til vandet.
Det er dog hævet over enhver tvivl, at klimaforandringerne er her, og at vi de kommende år vil se væsentlige vandstandsstigninger. Det er ikke længere et spørgsmål om, hvis vandet kommer - men udelukkende hvornår. Det giver store udfordringer - men også store muligheder. Derfor Flodbyen.
I korte træk betyder det, at havnen, som vi kender i dag, flyttes længere mod øst. Der bygges en klimabro med en dæmning for at forhindre, at vores gamle flotte middelalderby oversvømmes, og der bygges en ny klimasikret bydel på de nuværende havnearealer.
Flytningen af havnen betyder en fremtidssikret placering, hvor der er mere plads til havnens aktiviteter, hvor virksomhederne hurtigere kan komme på E45, og ikke mindst hvor den tunge trafik til og fra havnen ikke skal gennem det centrale Randers.
Havnens flytning giver en unik mulighed for at løse udfordringerne med stigende vandstande, større nedbørsmængder, den pressede infrastruktur på Randersbro samt skabe en ny attraktiv Flodby med lys, luft og adgang til vandet for alle.
Der etableres også flodbad ved Tronholmen kaldet Flodlejet. Det kommer blandt andet til at bestå af Danmarks første naturflodbad, flodpool, sauna, flodhus og Randers’ længste bænk.
Flodbyen Randers startede under betegnelsen ’Byen til vandet’ og dækker over, at byen skal have vandet tilbage igen som en naturlig del af hverdagslivet i Randers. Det betyder, at alle borgere - ikke kun dem, der bor i Flodbyen - skal have mulighed for at komme ned til vandet alle steder.
Der skabes nye rekreative rum, når vi for eksempel forandrer havnekajer til åbrinker. Justesens Plæne og Storkeengen står som lysende eksempler på, hvad der sker, når vi åbner arealer op og forbinder dem på ny måde. Det giver livskvalitet for alle og sikrer også mod de truende vandmasser.
Flodbyen Randers er derfor også et klimatilpasningsprojekt, hvor de nye byggerier sammen med diger, som ved Justesens Plæne, og klimabroen over det nordlige havnebassin udgør en samlet beskyttelse af vores gamle middelalderby til tre meter over dagligt vande.
Klimabroen flytter næsten halvdelen af trafikken fra Randersbro og gør det lettere for alle bilister i Randers at komme frem.
Vi skal bygge i en skala, der passer til Randers. Derfor vil langt det meste byggeri også være i to til fem etager. Med lavere byggeri ned mod Gudenåen, højere omkring det nordlige havnebassin og kun punktvis højt, hvor det passer ind i den eksisterende by.
Vi skal også gøre os umage med de boliger, der skal bygges i Flodbyen. Byrådet har derfor også vedtaget en række kvalitetskrav, der sætter barren højt for det kommende byggeri.
Der er lavet kvalitetskrav for hvert af områderne i Flodbyen, der skal sikre, at visionen fra udviklingsplanen om altid nærværende natur, tilgængelig vandkant for alle, varieret og forbundet by samt et mangfoldigt by- og hverdagsliv realiseres.
Vores - sammen med AP Pension - fælles arealudviklingsselskab har desuden nedsat et eksternt kvalitetsråd. Alt det for at sikre os, at Randers får den nye bydel, som byen fortjener.
Flodbyen og klimabroen bringer Randers ind i en fremtid, hvor byen er beskyttet mod vandet, trafikken glider, og der er spændende nye boligtilbud og en altid nærværende natur.
Vi glæder os og vil arbejde hårdt for realiseringen af Flodbyen og visionen.