Fortsæt til indhold

»Det er altid med et smil, jeg ser vindmøllernes vinger suse rundt i blæsten, for det betyder ren energi til vores strøm«

Debat
Brian Fuglsang AndersenByrådskandidat for SF-Skanderborg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi har brug for strøm i vores hverdag.

Når vi har det, sætter vi blot stikket i stikkontakten og der er lys i lampen, gang i fjernsynet eller kaffemaskinen brygger duftende kaffe. Sådan har det altid været – vi har ikke tænkt mere over det.

Men det skal vi nu.

Hvor vi før har fået strømmen fra energikilder, der i dag har vist sig at have en negativ indvirkning på vores klima, skal vi nu søge andre veje. Og vi skal selv tage ansvar for, hvor vi får vores strøm fra.

Men den nuværende udvikling in mente, er der kun 2 brugbare energikilder her i Danmark: Vind og sol.

Og den har vi rigelig af. Og det bedste er, at den er meget bedre for miljøet. Så god, at der i flere år er opsat vindmøller og solceller overalt i det danske land. Og vi er slet ikke færdig endnu.

Behovet for strøm er støt stigende. Det forudsætter flere investeringer i de klimavenlige energikilder.

Men de skal jo stå et sted. Det er altid med et smil, jeg ser vindmøllernes vinger suse rundt i blæsten, for det betyder ren energi til vores strøm.

Og her er problemet åbenbart. For ingen vil have dem i nærheden af deres bopæl. De sviner ikke, de kan næsten ikke høres og vi har brug for dem, Men nej. Modstanden er stor. Men de er åbenbart grimme. Men de vil gerne have strømmen fra dem – bare ikke lige her. Tagene kan kun give 2-3 %, så der er behov for solcellerne og vindmøllerne i det danske landskab.

Grøn strøm får vi brug for, så reelt set er der ikke et brugbart alternativ.