Steen var stolt: »Jeg er lige blevet morfar til Vilma« – nu er han død

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den 18. juni fik jeg besked om, at Steen havde fået fred omgivet af familien og lille Vilma.

Lørdag 21. juni snakkede jeg med Ketty Schougaard til fodbold i Houlbjerg, vi har begge haft et nært forhold til Steen gennem Houlbjerg-Laurbjerg IF (HLIF). Vi blev enige om, at Steen, der har lagt mange kræfter og meget arbejde som formand for HLIF, fortjener et godt eftermæle. Jeg har siddet/arbejdet i Bestyrelsen i HLIF sammen med Steen, og det var Steen, nyvalgt formand, der i slut 90-erne var så flink at foreslå mig til bestyrelsen, og det udviklede sig til et godt og respektfuldt samarbejde i cirka 10 år.

Steen havde altid fokus på bredden og fællesskabet I HLIF, og han trak blandt andet et stort læs for at få badminton op at køre i Laurbjerghallen i HLIF regi, og det blev siden hen en stor succes. Ud over at være en god formand for HLIF har Steen altid haft stort overskud til at involvere sig i lokalsamfundet, og det har især Laurbjerg nydt godt af.

Steen var en rigtig god og loyal ven for mig. Der var gensidig respekt mellem os. Efter HLIF tiden fortsatte vores venskab, vi blev holdkammerater på HSK Fodbolds Old Boys hold.

Vi var desuden værelseskammerater på de årlige udlandsture, hvor jeg har masser af gode minder sammen med Steen, og jeg har dermed også fulgt Steens sygdom på tæt hold. På den seneste tur til Paris, i marts 2025, boede vi også sammen, og jeg kunne se, han kæmpede, og kræfterne var ved at slippe op. Steen havde en kæmpe vilje, og det var en stor sejr for ham, at han var med på turen og tilmed var med til at spille indendørs fodbold i Paris.

Den 2. juni besøgte jeg Steen hjemme på Rødtjørnevej i Laurbjerg, og vi fik en rigtig god og følsom mandesnak. Jeg spurgte Steen, om der var noget han skulle nå, inden han døde. Steen sagde stolt: ”Jeg er lige blevet morfar til Vilma.”

Nu kæmper jeg for, at vores lokale købmand overlever, der var stormøde om fremtiden dagen efter i Laurbjerghallen. Steen fik fred og døde den 18. juni. Samme dag som vi alle fik besked om, at den lokale købmand overlevede.

Steen var et godt, varmt, loyalt menneske og en rigtig ven, du kunne stole på. I respekt og til minde om Steen blev der afholdt to minutters stilhed inden vores Old Boys kamp mod Viby samme aften.

Mine varme og kærligste tanker går nu til Lone og pigerne og resten af familien, der for tidligt har mistet en kærlig og god mand/far.

Æret være Steens minde. Jeg kommer til at savne ham.

Kærlig/venlig/sportslig hilsen

Gert Jensen