Gode folkeskoler kræver, at medarbejderne har tid til den enkelte elev og dens behov
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
De Konservative i Syddjurs har for nylig udsendt et forslag til ændringer af folkeskolerne i Syddjurs. De lægger vægt på, at flere børn bør gå på specialskole, og at flere økonomiske incitamenter bør indføjes i tildelingsmodellen. Forslaget er på sin vis nytænkende ved at lave en effektafhængig tilskudsmodel, men forslaget overser den generelle udvikling i visitation til Pindstrup samt væsentlig viden om, hvad der motiverer medarbejdere i folkeskolen.
De Konservative kritiserer den nuværende tildelingsmodel for at tilskynde skoleledere til at fastholde elever i det almene tilbud, der ellers havde behov for at blive omplaceret til Pindstrup. Dette synes dog ikke at være tilfældet, da antallet af elever i Pindstrup generelt har været stigende, blandt andet på grund af stigende visitation fra folkeskolerne i Syddjurs. Det bekymrende fravær er størst hos elever i Pindstrup, hvilket viser, at årsagerne til fravær er komplekse.
De Konservative agiterer desuden for, at folkeskolerne skal belønnes økonomisk på baggrund af antallet af elever med »korrekt tidlig visitation«, andelen af unge, der »består 9. klasse«, samt fastholdes på en ungdomsuddannelse. Udover at forslaget må forventes at skabe budgetforskydninger mellem skolerne, hviler det på tvivlsomme antagelser om, hvad der motiverer medarbejdere og ledere, som ikke henter støtte i forskningslitteraturen.
Hvis forslaget skulle virke, skulle medarbejdere og ledere motiveres af de nye økonomiske incitamenter og dermed få lyst til at gøre en ekstra indsats, fordi skolen kunne hente ekstra finansiering hjem. Det er dog tvivlsomt af primært to grunde: 1) De økonomiske incitamenter rammer den enkelte skole kollektivt, hvorved den enkelte medarbejders incitament er meget begrænset. 2) Økonomiske incitamenter risikerer at skade offentligt ansattes motivation, hvis de opleves som kontrollerende frem for understøttende. Da skolerne i givet fald ville skulle konkurrere imod hinanden om at være mest effektive på parametrene, vil medarbejdere og ledere næppe opfatte forslaget som understøttende.
I SF mener vi, at der er noget helt andet på spil end for få økonomiske incitamenter, når folkeskolen ikke formår at skabe trygge rammer om alle elevers læring, udfoldelse og deltagelse. Gode folkeskoler kræver, at medarbejderne har tid til den enkelte elev og dens behov. Derfor har SF – sammen med det øvrige byråd – tilført ekstra midler til folkeskolerne ved de seneste to budgetforlig for at løfte opgaven med inklusion. Erfaringerne med de inkluderende læringsmiljøer, for eksempel to-voksenordninger, viser, at det har en positiv effekt på elevernes læring, når lærere og pædagoger har bedre tid til det enkelte barn. Derfor skal vi fortsætte med at investere i inkluderende læringsmiljøer fremfor at gøre tildelingsmodellen til et kompliceret bonussystem.