»Er gratis skolemad kernevelfærd?«
Det er ikke gratis mad, der løfter folkeskolen, og pengene kunne være brugt bedre på eksempelvis flere voksne, mener byrådskandidat fra Liberal Alliance.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Med finansloven for 2025 har regeringen besluttet at bruge 854 millioner skattekroner på et landsdækkende forsøg med skolemad. Tre folkeskoler i Randers – Vestervangsskolen, Rismølleskolen og Østervangsskolen – er udvalgt til at deltage.
To af skolerne får ordningen helt uden forældrebetaling, mens én opkræver 25 kroner per måltid. Det sker som led i et statsligt eksperiment, hvor man vil undersøge, om skolemad fremmer trivsel, sundhed og læring.
Jeg anerkender det gode formål, men stiller det principielle spørgsmål: Er det virkelig statens opgave at sørge for børns frokost? For Liberal Alliance er svaret klart: Nej.
Staten skal ikke smøre madpakken for os – den skal sørge for, at skolen fungerer.
Det er forældrenes ansvar at sørge for madpakken – og hvis nogle skoler eller forældre ønsker fællesspisning, bør det ske lokalt og frivilligt, ikke som et landsdækkende millionprojekt trukket i gang fra centralt hold.
Vi kunne have brugt pengene bedre: Flere voksne i klasserne. Bedre undervisning til børn med særlige behov. Mindre bureaukrati.
Det virker også vilkårligt, at deltagelsen i forsøget er afgjort ved lodtrækning. Nogle skoler får gratis mad – andre får ikke. Det gør det svært at forklare forskelsbehandlingen for både forældre og skatteydere.
Vi i Liberal Alliance tror på ansvar, frihed og lokalt selvstyre. Det er ikke gratis mad, der løfter folkeskolen – det er faglighed, frihed og fornuft.
Staten skal ikke smøre madpakken for os – den skal sørge for, at skolen fungerer.