Kalø. Et smukt landskab, men er det ideelt for naturnationalpark?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Naturnationalparker. Et emne, der forståeligt nok vækker mange følelser. Jeg vil bekende kulør med det samme. Jeg er glødende tilhænger af naturnationalparker. Med alt hvad de kommer med. Helårsgræsning, urørt skov og store sammenhængende arealer, hvor naturen kan få lov at brede sig uden for meget indblanding.

Men. Det kæmpestore, uforløste potentiale for naturen ser jeg ikke ved Kalø.

Jeg ser et unikt landskab. På begge sider af Molsvej. Fredet og beskyttet for dets mange værdier og kvaliteter. Højt elsket, brugt og værdsat af mange. Og i øvrigt et område, som Naturstyrelsen i forvejen varetager med stor omhu og ihærdighed. Her er allerede meget biodiversitet på vej, foruden de gamle træer, der gennem hundreder af år har groet i området. Landskabet rummer tilmed et stort potentiale, hvor den naturlige hydrologi kan få lov til at flyde frit.

Men med tre hovedtrafikårer, der gennemskærer landskabet, bliver det ikke sammenhængende natur over mange hektarer. Langt fra. Og det er det, som alle forskere peger på, som løsningen på biodiversitetskrisen.

Når vi skal bruge penge, ressourcer og tid på at etablere naturnationalparker, så skal vi gøre det de steder, hvor vi får mest sammenhængende natur for pengene. Kalø er for lille og er i øvrigt allerede fredet ad flere omgange.

Lad os i stedet vende vores blik mod nogle af de ti andre potentielle udpegninger i Danmark. Lad os vælge steder, der kan bidrage endnu mere positivt til bundlinjen på arealregnskabet for fri natur, end Kalø kan. Det handler i sidste ende om plads og gerne rigtig meget af det. Uanset om det er i Syddjurs eller andre steder i landet.

Da jeg onsdag den 25. juni deltog i Naturstyrelsens informationsmøde om Kalø, hørte jeg særligt bekymringer omkring Molsvej. For hvad gør man den dag, hvor ambulancen skal ned ad Molsvej og videre ud mod Helgenæs, og syv køer har slået sig ned på vejen? Det er et tænkt eksempel, men jeg forstår det. Det er en reel bekymring. Molsvej er en hovedpulsåre i trafikken til og fra Mols og Helgenæs fra Rønde-siden.

Jeg håber, at den indsigelse, som et flertal i byrådet onsdag har vedtaget, vil blive lyttet til. Vi må og skal have mere fri natur, og ansvaret for at styrke biodiversiteten deler vi med resten af Danmark.

Men vi skal gøre det klogt og velovervejet. Vi skal ikke lave symbolpolitik for at holde de gode takter inden for kommunegrænsen, men i stedet turde indrømme, at Kalø ikke nødvendigvis er det mest oplagte sted at udleve de store drømme for naturen.