Kalø-området for småt og fragmenteret til naturnationalpark. Lyt til forskerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På det netop afholdte byrådsmøde var Socialdemokratiet i Syddjurs medforslagsstiller på en tilkendegivelse af, at byrådet ikke ønsker en naturnationalpark ved Kalø, da vi mener, at der er andre og mere velegnede områder til at få naturnationalparkstatus. Forslaget er stillet på baggrund af, at Miljø- og Ligestillingsministeriet og Naturstyrelsen har udpeget en liste med 11 potentielle naturområder, som skal danne grundlag for udpegningen af seks nye naturnationalparker. Et af de områder er Kalø.

Det er ligeledes vigtigt at præcisere, at beslutningen om at udpege naturnationalparker i Danmark træffes af regeringen og aftaleparterne, og at det kun er på statslige arealer, der sker udpegning, så vi kan lokalt kun komme med vores anbefalinger og håbe på, at de bliver lyttet til.

Kalø-området er for mig noget ganske særligt, og jeg var kun tre år gammel i 1970, da jeg flyttede med min familie til Egens Havhuse ved Kalø Vig og begyndte at udforske og have oplevelser i den unikke og mangfoldige natur. De seneste 25 år har jeg desuden haft fornøjelsen af at formidle områdets natur- og kulturarv til både børn, unge og voksne borgere i kommunen.

Kalø-området har en restriktiv fredning Som det ene ud af tre medlemmer i fredningsnævnet i Syddjurs, hvor jeg er udpeget af byrådet i Syddjurs, har jeg i år, med opbakning fra et flertal i byrådet, været med til at træffe beslutning om at frede Kalø. Fredningen har bl.a. til hensigt at sikre og forbedre den biologiske mangfoldighed i området, der knytter sig til skove, overdrev, enge, søer, vandløb mv., som ligger spredt i området, og forbedre levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv, samt at medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser med hensyn til at beskytte naturen, herunder medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som Natura2000-område nr. 230, Kaløskovene og Kalø Vig, er udpeget for.

Fredningen har ligeledes til formål at sikre områdets kulturspor, rekreative kvaliteter og adgangen til offentlig færdsel. Kalø-området er i dag det mest besøgte sted i Nationalpark Mols Bjerge, der hvert år har tusindvis af besøgende, som har stor glæde af at opleve naturen og kulturarven.

Kaløskovene er desuden udpeget som urørt skov. Det betyder en forandring fra skov fokuseret på træproduktion til skov med plads til flere arter. De nye forvaltningsplaner sætter særligt fokus på fremadrettet at fremme naturindholdet og artsrigdommen. Når der skal udarbejdes forvaltningsplaner, involveres skovens mange brugere, og gennem åben dialog findes balancen imellem på den ene side hensynet til udvikling af naturindhold og biodiversitet og på den anden side hensynet til de mange friluftsinteresser i skovene.

I de kommende 15 naturnationalparker, der skal etableres i Danmark, har natur og biodiversitet førsteprioritet, og de vil med tiden byde på vildere naturoplevelser. Store græssende dyr skal være med til at skabe en spændende natur med flere levesteder for dyr og planter. Grøfter, der før blev gravet for at lede vandet væk, forsvinder, så der igen kommer småsøer, vandhuller og sumpe.

Det er vores opfattelse, at en eventuel naturnationalpark ved Kalø vil betyde en begrænsning i, hvordan man kan tilgå området og bruge det rekreativt. Og det skyldes bl.a., at der som udgangspunkt skal opsættes høje hegn for at holde de store dyr, der skal lave naturpleje, inde. Det er også af afgørende betydning for os, at børn og pædagoger fra Kalø Skovbørnehus, der holder til i Ringelmose Skov, stadigvæk kan færdes i og bruge skoven.

Området er netop i forvejen både fredet og udnævnt til urørt skov, hvilket vil gavne naturen og øge biodiversiteten fremadrettet.

En naturnationalpark er kendetegnet ved store sammenhængende naturområder af minimum 1000 ha, og gerne større. Det foreslåede område ved Kalø er kun på 775 ha og er desuden gennemskåret af flere vigtige hovedfærdselsårer; Molsvej, Grenåvej og Flintbakken. Det betyder, at området bliver fragmenteret i fire dele, så det netop ikke vil fungere som et sammenhængende naturområde. Vi mener i Socialdemokratiet ikke, at området vil fungere som naturnationalpark, når det ikke er et stort sammenhængende område på minimum 1000 ha. Det er ligeledes svært at forestille sig, hvordan de store græssere skal krydse de trafikerede veje via enten færiste eller kvægtunneller.

Vi bakker op om naturnationalparker i Danmark som en måde at øge biodiversiteten på, såsom i naturnationalpark Mols Bjerge, men vi mener ikke, at Kalø er det rette sted.

Vores holdning bakkes op af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og en central figur i trepartsaftalen, der ifølge Ritzau udtaler, at de 11 potentielle nye naturnationalparkområder »er så meget en ommer«. Og hun bakkes op af flere biodiversitetsforskere, der anfører, at kun to af de 11 områder er store nok - og her er Kalø ikke iblandt.