»Der er plejeopgaver nok, så at anrette, varme og servere mad bliver venstrehåndsarbejde – mit forslag er derfor...«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er fortsat fokus på maden til de ældre på vores plejehjem – og med rette – for det er vigtigt, at den både er veltilberedt, indbydende, velsmagende og ernæringsmæssigt korrekt sammensat.

Men hvad pokker skal vi gøre for at sikre dette bedst muligt? Skal vi gøre som i Aarhus Kommune og bygge fine, lokale køkkener på alle vores plejehjem? Tja, det har desværre ikke givet større tilfredshed hos borgere og pårørende i Aarhus Kommune, og faktisk tror jeg heller ikke, det er de fysiske rammer, der kan ændre madoplevelsen. Jeg ved godt, at et lokalt køkken kan sikre madduft på plejehjemmet, men er det nu så vigtigt?

Som SOSU-assistent har jeg oplevet, at de borgere, der ønskede sen morgenmad, spiste i et fællesrum, der lugtede af både nykogt rødgrød og stegte frikadeller. En noget blandet fornøjelse, vil jeg mene. Intentionen med, at der skal dufte af hjemmelavet mad, er god, men harmonerer ikke helt med de forskellige borgeres behov, døgnrytme og ønsker.

Nogle borgere er også meget småtspisende, og da kan madlugt faktisk være en hæmsko. De kan blive mætte bare ved duften af mad og afviser derfor at spise.

Men kan vi ikke iværksætte et tiltag, der vil sikre en bedre madoplevelse? Jo, qua mit arbejde som fast aftenvagt har jeg et bud på, hvad vi kan gøre. Det er nemlig ofte os medarbejdere, der udfører opgaven med at tilberede mad, også selvom vi faktisk ikke er uddannet til det. Og det er heller ikke en opgave, der beskrives i de mange stillingsopslag, der er.

En SOSU-assistent eller -hjælpers opgave er derimod at give omsorg, støtte, pleje og medicin til vores ældre. Det er vi undervist og oplært i – men at anrette og lave mad – eller dele af maden – er faktisk ikke en del af vores uddannelse. Ikke fordi vi ikke vil, men tiden dertil er ikke indregnet i vores arbejdsdag.

Derudover er det heller ikke alle medarbejdere, der har flair for det.

På min arbejdsplads i Aarhus skal jeg passe et vist antal borgere. Nogle er meget demente, og grundet deres demens er de ikke i stand til at forstå, hvad der sker omkring dem. Det gør dem motorisk urolige, så min opgave er at give nærvær og skabe tryghed – og det klares ikke lige på ti minutter.

Andre har tendens til udadreagerende adfærd og har brug for, at jeg skærmer dem for at undgå konflikter med de andre beboere, og endnu andre borgere har brug for megen fysisk pleje vagten igennem.

Samtidig med ovenstående opgaver skal jeg måle blodtryk, føre væskeskema samt give medicin til alle – og selvfølgelig give hjælp til toiletbesøg derimellem.

Der er altså nok af pleje- og omsorgsopgaver på en helt almindelig rolig aftenvagt.

At anrette mad, varme mad og servere den til alle borgere samtidig bliver simpelthen venstrehåndsarbejde, idet ovenstående opgaver jo skal løses samtidig.

Det er en balancegang, der ofte er dømt til at mislykkes.

Mit forslag er derfor, at man gør som på min arbejdsplads. Her har man ansat en kvinde i flexjob, som to timer dagligt arbejder med tilberedning, anretning og servering af mad. Det er en ordning, der har skabt meget mere ro til plejeopgaverne og som både sikrer en god madoplevelse og en god hygiejne.

Hygiejnen kan nemlig være udfordret, hvis man som medarbejder både skal hjælpe borgerne med toiletbesøg og anrette mad. Det giver selvsagt en risiko for bakterieoverførsel, uanset hvor påpasselig man er.

En dedikeret køkkenmedhjælper vil derfor give et løft til den mad, der leveres til vores plejehjem. Medhjælperen vil også lynhurtigt spotte, hvis noget tilbehør mangler, og ved selvfølgelig, hvordan al mad serveres og præsenteres bedst muligt.

Dette er et forslag, jeg vil bringe med til budgetforhandlingerne i august, idet der selvfølgelig skal ekstra midler til finansiering.

Og at forslaget kommer fra den virkelige verden, er vel kun et plus?