»Hvad tænker de dog på? Tænk jer om«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Alle 500-600, der var til stede ved Aarhus Kommunes informationsmøde i Vejlby Risskov, går ind for vindenergi. Måske lige med undtagelse af de 2-3 stykker, der går ind for atomkraft. Men dem ser vi bort fra. Det var det største borgermøde i nyere tid, blev det sagt.

Jeg fik ordet som den første, da publikum kom til orde. Her er nogenlunde, hvad jeg sagde:

I 1980 var jeg medlem af Folketinget og af energiudvalget. Vi tænkte os om og skaffede offentlige tilskud til produktion af vindmøller, og så kom der gang i møllerne. Jeg skal undlade at nævne de partier, der gik imod de offentlige tilskud. Men alle kan blive klogere. Men det er ikke ligegyldigt, hvor vindmøllerne placeres. For eksempel må man undgå at placere vindmøller i smukke naturskønne områder. Det er lige præcis det, Aarhus Kommune har tænkt sig at gøre. Det har et flertal besluttet (desværre også mine socialdemokratiske partifæller i Aarhus byråd). De vil placere tre 150 meter høje vindmøller så langt væk fra Aarhus som muligt. Til gengæld lige midt i Kalø Vig og lige op ad Syddjurs Kommune. Det gør ondt at forestille sig. Ikke et sted i Kalø Vigs meget smukke område vil man blive fri for møllerne. Sommerhusområder nær Vosnæs og tusindvis af boliger i og omkring Hornslet i Syddjurs Kommune vil blive berørt. De har ikke tænkt sig om, men har fået placeret møller længst væk fra Aarhus. Det er ikke godt, det er elendigt. Det er en ommer! Den konservative rådmand, som står for projektet, siger hurra hurra. Heldigvis går mine gode uvenner i Venstre imod planerne.

Mødelederne fra Aarhus Kommune prøver at få mig stoppet, men jeg hører dårligt, så jeg fortsatte.

Da jeg havde sagt nogenlunde dette, klappede alle 500-600, enkelte rejste sig i begejstring. Det er sjældent, at så mange har været glade for det, jeg sagde, men det var rart, meget rart.

Jeg sluttede med at sige: »Hvad tænker de dog på? Tænk jer om.«