»Vi gir en omgang«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Forleden holdt jeg i kø ind til en rundkørsel, fordi en studentervogn fyldt med festglade unge mennesker blev ved med at køre rundt og rundt. De råbte »Vi gir en omgang«, mens de hvide huer hoppede op og ned i takt til høj musik.
Først blev jeg utålmodig. Hvad venter de på? Hvorfor kører de ikke bare videre, så vi andre kan komme til? Men da de tog endnu en omgang, slog det mig: Måske vidste de ikke, hvilken vej de skulle vælge.
I gymnasiet var retningen jo givet. De stod op, gik i skole, afleverede opgaver, fulgte de fastlagte skemaer. Men nu er de frie og skal selv finde retningen og hvad gør man så, når ingen længere fortæller én, hvad der er vigtigt og rigtigt? Skal man tage den sikre vej, den hurtige vej, den som alle andre tager eller skal man vove sig ud ad en vej, man ikke kender?
Samtidig er der tusind stemmer omkring dem, der råber velmente råd: Vær original! Vær ansvarlig! Vær lykkelig! Vær dig selv! Stemmerne blander sig, modsiger hinanden og river i det unge sind, der prøver at finde fodfæste midt i larmen.
Der er også stemmer, der siger: Alt er muligt, hvis bare du kæmper for det. Men nej, alt er ikke muligt. Vi kan ikke uden videre vælge vores egen fremtid.
Alle møder modgang, sorg og tvivl. Alle giver op indimellem, også selvom man har en fin hvid hue på hovedet og hele livet foran sig. Det er såre menneskeligt. Og dét er måske et godt råd at få med på vejen: Livet er skønt og fuld af muligheder, men det er ikke altid lyst og ligetil. Livet er også svært og fyldt med usikkerhed. De unge ved det godt, for de har allerede mærket det, så hvorfor bilde dem andet ind?
Hvad gør man så, når man farer vild? Når man cirkulerer midt i rundkørslen og ikke ved, hvilken afkørsel man skal tage? Man går måske lidt ind i sig selv og håber på, at der kommer en der vil tage en omgang mere med en. En der bliver stående, mens man tvivler og leder efter en farbar vej. En der vil dele liv med en, selv om det bøvler og man rimer på sårbar og svag.
For det vigtigste er ikke at være sig selv eller at finde sig selv, men at blive fundet. Af en, der bliver hos én, mens man cirkulerer. Men for at det kan ske, må man turde se væk fra sig selv og måske se sig omkring efter andre, der også har brug for at blive fundet.
Så tak til studenterne for at minde os om det. Tak fordi I den sommeraften gav en omgang i stedet for at skynde jer videre. For det er ikke svaghed at tøve eller tvivle. Det er mod. Mod til at vente sammen, til at grine sammen, til at finde hinanden, mens man leder efter en mulig afkørsel.
Og måske gælder det ikke kun for de unge mennesker med hvide huer, men for alle os der farer vild i rundkørsler indimellem. Vi kan også have brug for at tage en ekstra omgang i sommeraftenen, trække vejret, se os omkring og hvem ved, måske finder vi en, der har brug for at blive fundet. For måske handler livet ikke om at komme hurtigt videre, men om at give en omgang og finde hinanden undervejs.