»Lad os begynde med at kortlægge solpanelers livscyklus, indføre lokal overvågning af tungmetalforekomster og sikre, at vindmøller kun placeres, hvor de reelt leverer den effekt, vi forventer«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Claus Leicks opfordring til at sammentænke ny natur, drikkevand og vedvarende energi på de samme arealer lyder tillokkende, men bygger på luftkasteller frem for virkelige data. Uden en seriøs gennemgang af de tekniske begrænsninger risikerer vi at stå tilbage med visioner, der hverken beskytter vores vand eller skaber holdbare energiløsninger.

Hvis vi skal beskytte grundvandet, må vi være særligt opmærksomme på, at solceller indeholder mange tungmetaller, som for eksempel bly og cadmium. Disse har i visse anlæg en tendens til at sive ud og kan derfor forurene jorden, hvor de opstilles. Det finder jeg ikke betryggende — især ikke når tanken er at placere dem i nærheden af vores drikkevandsboringer.

På samme måde overser Leick fuldstændig, at vindmøller i skovområder lider under massiv effektforringelse, som følge af, at trætoppe skaber så kraftig turbulens, der forøger vibrationer og sliddet på møllen stiger eksponentielt, hvilket drastisk forkorter møllernes levetid. Derfor rydder man næsten uden undtagelse en større radius omkring hver mølle — ikke for at ødelægge naturen, men for at sikre et tilstrækkeligt og stabilt vindtryk. Enhver plan om at placere møller midt i spirende skove er, kort sagt, spild af både penge og ressourcer særligt når sådanne projekter som regel har en 3-4 møller grupperet.

Bag de fine ord om synergier gemmer der sig varm luft uden bearbejdede tal og kritiske analyser. Leicks læserbrev tåler ikke et faktatjek, da den ikke tager hensyn til solpanelernes miljøpåvirkning eller vindmøllers tekniske krav. Den slags udmeldinger underminerer reelt den grønne omstilling og efterlader borgerne med endnu flere ubesvarede spørgsmål.

Vi skylder fremtidige generationer en debat, der tager hånd om de praktiske realiteter. Lad os begynde med at kortlægge solpanelers livscyklus, indføre lokal overvågning af tungmetalforekomster og sikre, at vindmøller kun placeres, hvor de reelt leverer den effekt, vi forventer. Først når fakta er på plads, kan visionerne føre os mod en bæredygtig og effektiv grøn omstilling.