Politisk vandgrød eller klare visioner? Sådan undgår vi stemmespild

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Stemmespild i et demokratisk samfund?

Et vanvittigt ord, men ikke desto mindre er det meget brugt, når der er valg til kommunalbestyrelser, regionsråd og til Europaparlamentet.

Her kan partier og lister indgå valgforbund.

Det er kun teknisk, understreges det i den ene pressemeddelelse efter den anden. Valgforbundet forpligter ikke politisk. »Vi gør det udelukkende for at undgå stemmespild.«

For det første er der ikke noget, der hedder et teknisk valgforbund. Et valgforbund er udelukkende et valgforbund mellem to eller flere partier. Som Din Avis Syddjurs har beskrevet det flere gange, forstærker det kun vælgernes oplevelse af, at ved at stemme på Parti B kan man reelt være med til at sikre Parti C et ekstra mandat.

Det har flere af de opstillede kandidater til KV25 den 18. november i Syddjurs svært ved at forstå.

For det andet er det rædselsfuldt at høre på i et demokratisk samfund, at samtlige opstillede partier vil undgå stemmespild ved at indgå i et valgforbund.

En stemme er en stemme i et demokratisk samfund, hvor man stemmer efter sin overbevisning.

Så kan det udmærket være, at min stemme ikke er nok til at sikre det parti, der har fået min stemme, repræsentation i byrådet, men sådan fungerer demokratiet.

Hvorfor stemme, hvis man ikke kan være sikker på, at den lander på det parti, som man føler sig mest i sync med, men hos et andet, som man kun har meget lidt til fælles med politisk?

Stemmespild er et ord, der hører til i stater, hvor valgresultatet kendes, før man har afgivet sin stemme.

Det er at holde vælgerne for nar at tale om stemmespild.

I forvejen bliver det en kamp for at få vælgerne gjort interesserede i kommunalvalget. Sidste gang stemte 71,08 % af de stemmeberettigede i Syddjurs.

Det var pænt over landsgennemsnittet og sammenlignet med andre demokratiske lande et højt stemmetal.

Det hjælper bare ikke på den kendsgerning, at sofavælgerne er det største parti i Syddjurs, hvor samtlige partier og lister fortsat kæmper en kamp for at få folk til at stemme.

Heller ikke i Syddjurs har de politiske partier ret mange medlemmer. Hovedparten er passive og deltager ikke i den urafstemning, der afgør kandidaternes rækkefølge på stemmesedlen.

Der opstiller 11 partier og lister i Syddjurs. Fælles for samtlige er, at det er rigeligt, hvis de hver især formulerer maks. 1-2 politiske projekter, som de brænder for at gennemføre.

De politiske projekter skal være så skarpe, veltunede og gennemarbejdede, men fortsat åbne for diskussion, at det får vælgerne ude i randområderne til at spidse ører og deltage i demokratiske samtaler.

Tør man håbe?

Frygten for, at det bliver en omgang politisk vandgrød og lirumlarum om at gøre noget for de ældre, børn, unge og arbejdsduelige er stor.

Men gå nu i jeres lønkammer, kære kandidater, og tænk over politiske projekter, hvor ikke-metoden ikke kan bruges.

Så undgår vi nemlig stemmespild, fordi vælgerne vil bestorme valglokalerne og få mandattallet til at rasle ned for sofavælgernes parti.

I har en sommerlang tid til det.

God ferie.