Gud bærer ikke flag – hverken ukrainsk eller russisk
Om tro, krig og faren ved at gøre Gud til national allieret.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Da de ortodokse kristne for et par måneder siden fejrede påske, holdt den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky en videooptaget tale foran Kievs store Sankt Sofia Katedral. I den forbindelse sagde han blandt andet: ”Vi tror på, at Gud har det ukrainske flag på sin skulder. Så med sådan en allieret vil livet helt sikkert overvinde døden.”
Tilsvarende har patriarken – altså overhovedet for den russisk-ortodokse kirke – Kirill, gentagne gange forsvaret og støttet den russiske krig i Ukraine. Blandt andet har han udtalt, at ”de, der mister deres liv for den russiske sag, vil skulle være hos Gud i Hans rige.”
Der er ingen tvivl om, at jeg – ligesom næsten alle danskere – har langt mere sympati for den ukrainske forsvarskrig end for den russiske, ulovlige invasion af et selvstændigt land. Jeg har også stor sympati for præsident Zelensky. Men i forbindelse med sin påskeprædiken virker det til, at han har fået meget dårlig teologisk rådgivning. Udtalelser om, at Gud skulle bære et bestemt lands flag på skulderen eller støtte en krig, er meget farlige.
Historien viser os, at i næsten enhver krig på denne jord har parterne i konflikten i en eller anden grad påberåbt sig at have Gud eller guderne på sin side. Og denne overbevisning har kun gjort blodsudgydelserne værre og freden vanskeligere at opnå.
Gud er naturligvis hverken russer, ukrainer, israeler, palæstinenser, dansker, amerikaner eller fra Botswana. Gud er heller ikke muslim, jøde eller kristen. Gud er Gud – og altid større end alt, hvad vi kender.
Gud har ingen nationalitet, og Gud ønsker ikke, at der kæmpes nogen krige. Det kan meget vel være, at vi – på grund af verdens ondskab – er nødt til at have et militær og et politi, og at nogle af os gør det rette ved at bidrage til forsvaret af vores land og love med våben i hånden. Men hvis vi bilder os ind, at Gud støtter vores nation i modsætning til alle andre folkeslag, så gør vi vold på både evangeliet og på almindelig sund fornuft.
Gud er naturligvis hverken russer, ukrainer, israeler, palæstinenser, dansker, amerikaner eller fra Botswana. Gud er heller ikke muslim, jøde eller kristen. Gud er Gud – og altid større end alt, hvad vi kender.
Soldaten eller politibetjenten, der med våben i hånd vælger at forsvare sit land og dets love, må gøre det med uvisheden om, hvad der er det rigtige at gøre – ligesom vi andre må leve med tvivlen om, hvorvidt vi gør det rigtige i vores liv og virke. Det må bare være sværere, når man kan blive nødt til at tage andres liv.
Derfor må vi også bede for vores soldater og give dem mulighed for at tale med nogen. Men der gives ingen garantier for, at vi har Gud på vores side.