Fortsæt til indhold

Ja tak til naturlig natur. Nej tak til tidligere miljøminister Lea Wermelin og kyniske biologers tanker om natur

Debat
Carsten BechTidligere byrådsmedlem for Radikale Venstre og økologisk landmand. Han meldte sig ud af partiet i 2018.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Folketingets flertal har besluttet, at der skal oprettes såkaldte naturnationalparker omgivet af et 2½ meter højt finmasket hegn. Jeg er selvfølgelig mest optaget af planerne for Mols og Kalø, men det er på tide, at det bliver stoppet over hele landet.

De høje hegn forhindrer, at dyrene kan gøre det, der er naturligt, hvis de er udsat for smitte, parasitter eller sult, nemlig at forlade området

Idéen kan muligvis sælge billetter hos de vælgere, der ikke dagligt er i kontakt med naturen. Vi, der lever og har vores daglige gang i naturen, ved, at hvis man vil have mere natur, skal man ikke skabe kunstige barrierer som høje hegn. Tværtimod skal man i stedet skabe store sammenhængende områder, hvor alt fra hjortevildt, harer, ræve og grævlinger kan færdes frit.

Et udsnit af et almindeligt hegn, som Carsten Bech har taget på en af sine egne marker på gården i Ugelbølle. Foto: Carsten Bech

Naturen har altid udviklet og ændret sig. At skabe det kunstigt og hegne store tamdyr inde, samtidig med at naturligt forekommende vilde dyr hegnes ude, fremmer ikke naturen. Ud over de problemer, der er med at holde tamdyr på den måde, bliver der også problemer for de vilde dyr, der befinder sig i området, når hegnet etableres. Tænk blot på indavl og udbrud af smitsomme sygdomme.

De høje hegn forhindrer, at dyrene kan gøre det, der er naturligt, hvis de er udsat for smitte, parasitter eller sult, nemlig at forlade området. Derfor er det indlysende, at det er misvisende at sætte etiketter på, der hedder noget med natur. Der er mange eksempler på, at tamdyr tvinges til at æde føde, de under normale forhold vil gå langt uden om.

Arnestedet for eksperimentet er Molslaboratoriet. Det bør give stof til eftertanke, når de ser sig nødsaget til at aflive det ene dyr efter det andet.

De fleste naturområder fungerer også som rekreative områder, hvor mange mennesker har et frirum, hvor de kan lade op både mentalt og fysisk. Det skal der være plads til!

Jeg bliver ofte spurgt: Hvad vil du gøre i stedet?

Carsten Bech, som han så ud, da han var aktiv politiker for Det radikale Venstre. Arkivfoto

Natur og biodiversitet er for vigtig til, at det kan overlades til fanatikere som Rune Engelbreth Larsen, Rasmus Ejernæs og Morten Dewald Drøgemüller Hansen. Reelt skader de sagen, fordi de skaber modvilje mod at gøre noget for biodiversiteten. I stedet skal vi gøre det til en folkesag, hvor mange borgere får lyst til at bidrage og kan se sig selv i det.

Det, jeg og andre landmænd kan gøre selv, er at lave levesteder på vores arealer. Mulighederne er der mange af. Skovejere er også gode til at lade nogle døde træer blive stående. Haveejere kan gøre meget i haverne. I stedet for at køre hækafklip og andet på genbrugsstationen, kan det i stedet placeres i et hjørne af haven som levested for insekter, pindsvin og andet.

Selvom det går langsomt, vil grøn trepart betyde mere skovrejsning og større sammenhængende naturområder. Et godt eksempel, jeg tænker på med glæde, er en morfar, der kom her for at hente noget elefantgræs. Han skulle bruge det til at lave et insekthotel sammen med børnebørnene. Den tankegang skal vi have udbredt.

Med sund fornuft kan vi bibeholde adgangen til naturen, hjælpe biodiversiteten og behandle både tamme og vilde dyr ordentligt.