Borgmester: Aarhus' vækst har også en slagside
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Aarhus har i årevis været en magnet for unge, studerende og virksomheder. Mange vil gerne bo her og være en del af byens særlige identitet og følelse. Aarhus tilbyder meget til mange. Men væksten har også en slagside.
Udbuddet af boliger kan ikke følge med væksten. Familier kan ikke finde en bolig, der matcher deres behov og økonomi, og derfor oplever vi hvert år, at omkring 1.000 småbørnsfamilier rykker til omegnskommunerne.
Det er ikke kun et problem for familierne. Det er et problem for Aarhus Kommune og for os alle. Børnefamilierne er limen, der binder velfærdssamfundet sammen. De holder liv i skolerne, foreningslivet og lokalmiljøerne. Når de forsvinder, svækkes sammenhængskraften – og i sidste ende den by, vi alle holder af.
Aarhus skal være et sted, man kan flytte til som ung og blive i som voksen. Det gælder både midtbyen, forstæderne og oplandsbyerne. Hvor der er plads til kollegier, almene boliger og ældre- og familieboliger. Hvor vores børn kan vokse op trygt tæt på både kultur, skole og fællesskab.
Det kræver politisk vilje. Vi må insistere på, at Aarhus skal være en by for hele livet – også for de mange, der ikke har råd til en dyr millionvilla eller penthouselejlighed med udsigt.
Et boligmarked i ubalance
Vi er på vej med en ny analyse af det aarhusianske boligmarked i Aarhus Kommune. Den viser, at vi står midt i en krydspres-situation: Mens antallet af aarhusianere vokser år for år, halter udbuddet af boliger nu igen bagefter.
Fra 2024 til 2025 har vi set et fald i ledige lejligheder. Den såkaldte tomgangsprocent, som beskriver tomme lejemål, er forventeligt på vej mod lavere niveauer, som vi så det for år tilbage, hvor der var pres på boligmarkedet.
I 2024 blev der blot bygget 58 parcelhuse i hele kommunen, mens mere end 5.000 mennesker flyttede til byen. Det hænger ikke sammen, og det presser priserne op på ejermarkedet. Selvom vi politisk har sat et mål om at udstykke flere grunde, går det alt for langsomt.
Sagsbehandlingen af lokalplaner er for omfangsrig og hæmmer det byggeri, vi gerne vil fremme. Det er sågar så slemt, at vi er blandt landets langsomste kommuner til at få godkendt en lokalplan. Udviklere fravælger sågar Aarhus fordi det tager for lang tid at komme i gang. Det er ikke bare frustrerende, det er uholdbart, og det skal der laves om på med en ny politisk aftale fra før sommer.
Bevar byens sjæl
Selvfølgelig rejser mange års byudvikling kritiske spørgsmål. Har vi ikke bygget nok nu? Er der plads til mere?
Nej, det er ikke alle, der bryder sig om nybyggeriets udtryk. Jeg synes heller ikke, at alt er blevet lige godt. Men for mig er det vigtigt, at diskussionen om byudvikling ikke bliver en sovepude for os privilegerede, der allerede sidder godt i vores bolig. Vi risikerer at gøre Aarhus til en by kun for dem, der har været her længst.
Derfor skal vi insistere på at få charme og sjæl i nyt byggeri, og vi skal udvikle den lokale identitet i vores oplandsbyer. Det handler ikke om at vælge mellem det nye og det gamle. Det handler om at kombinere fortidens byggeskik med nutidens.
For en, der er født og opvokset i Aarhus, er der ikke noget som byens mursten, der minder mig om min barndom i verdens bedste by, og livet der er levet af dem, der kom før os. Det skal vi ikke bare bevare – vi skal udvikle det. Målet må være at skabe nye kvarterer, der hænger sammen med den by, vi kender og elsker. Tænk Pier 3, hvor klassiske gadekvarterer bliver genoplivet med levende stueetager og grønne byrum. Tænk mursten, variation, godt håndværk og sammenhængende strukturer.
Vi bor i Aarhus – og det skal kunne mærkes, uanset om man bor i en lejlighed midt inde i byen eller i et rækkehus lidt uden for byen.