Fortsæt til indhold

»Slap nu af – helt ærligt, jeg skal ikke lave en skid i min ferie«

Debat
Mette MommsenSogne- og hjemmeplejepræst

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når du læser disse linjer, er jeg på ferie. Tre ugers sommerferie i august her i Danmark – en uge i Løkken, en uge på Ærø og en uge hjemme på terrassen. Uanset hvem du er, uanset hvad du laver og arbejder med til dagligt, så er det altid godt at slappe af og hive stikket. Krop og sjæl har brug for pauser.

Da min søn var lille, spurgte han en gang sin gamle oldemor om, hvad hun skulle lave i sin sommerferie. Hun svarede, at hun ikke rigtigt holdt ferie længere, for hun var pensionist, og hverdagen var ligesom én lang ferie. Han ser spørgende på hende og siger: »Så du laver ikke en skid, oldemor?«

Ja, tænk sig at være i sådan en zone i en periode, hvor man ikke laver en skid, tiden ophører næsten og krop og sjæl øver sig i at slappe af, nyde friheden med en bog eller en tur på stranden.

Da mine børn var små, føltes sommerferien ikke altid som ferie. De skulle stadig bespises, de skulle leges med, de skulle hygges om, og der skulle stadig handles ind, laves masser af mad og skiftes bleer. Tempoet var sat ned, og rammerne var ikke så strikse som i hverdagens hamsterhjul. Men ferie, hvor vi voksne ikke lavede en skid, var en illusion.

Jeg var ofte træt efter mange ugers ferie med tre små børn. Altså, det var en herlig og vidunderlig tid med små børn i ferierne, og jeg mindes dem med største glæde, taknemlighed og ja, lidt træthed.

Mette Mommsen, sogne- og hjemmeplejepræst.

For eksempel husker jeg en ferie, hvor yngste barn vågnede klokken 04.30 hver morgen i sommerhuset. Så stod han ellers parat med sut, skovl og spand og ville med vold og magt på stranden, og så sad vi der på stranden mutters alene, før fiskene fik øjne, byggede sandslotte og samlede sten og gik hjem igen ved 7-tiden, hvor de andre var ved at vågne.

Eller en ferie i Sverige med gode venner, hvor alle seks børn mellem to og otte år holdt pyjamas-fest hver aften, og ingen af dem ville i seng, før de havde hoppet, grinet og slået kolbøtter i sengene i mindst et par timer over midnat. De var så opkørte, overtrætte og rødmossede, at de slet ikke kunne falde til ro igen.

Men sådan er ferie gudskelov også. Hverdagens rammer sprænges, og pludseligt er der fest hver aften, og børnene er som kære, uregerlige chimpanseunger i zoohave. De gør lige, hvad der passer dem!

Nu er mine børn blevet voksne, de kræver ikke, at vi sidder på stranden klokken 05.00, at vi skal i Faarup Sommerland eller leges med – så helt ærligt, jeg skal ikke lave en skid i min ferie. Jeg skal bare slappe af, hygge med venner, mand og voksne børn, som stadig godt vil kigge forbi nogle dage i sommerhuset.

Tiden skal egentligt bare ophøre i en god bog, i en gåtur ved stranden eller over et glas vin, mens solen går ned, og jeg takker for dagens gerning: at have slappet af og nydt livet uden krav, for så kan den gode hverdag bare komme igen.