Nostalgishows dominerer Randers Festuge – ingen plads til nye talenter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er noget sært bedaget over Randers Festuge anno 2025. Når jeg bladrer gennem programmet, kunne man fristes til at tro, at tiden er gået i stå et sted mellem 1985 og 2005. Queen Machine. Kim Larsen-tribute.

Endnu et partyband, der slider sig igennem »Summer of ’69« for 100. gang.

Det er, som om Randers Festuge ikke længere handler om musik, men mere om tryg genkendelighed. Som om originalitet er blevet et problem. Der er masser af lyd, men forbavsende få sangskrivere.

Hvor blev de af, de kunstnere, der skriver deres egne tekster? De sangskrivere, der tør skabe noget nyt, noget vedkommende, noget der ikke allerede har været på plakaten i Randers Hallen i 90’erne?

Danmark er fyldt med talent. Alligevel virker det, som om festugen bevidst overser dem til fordel for coverbands og nostalgishows.

På Radio Kristrup hylder vi hver uge i vores podcast de originale kunstnere, både de nye og de etablerede. Vi spiller det, der kommer direkte fra hjertet, ikke kun genindspilninger af andre kunstneres bagkatalog. Radioen er stadig under opbygning, men vi har en klar ambition. I de kommende år kunne vi sagtens forestille os at tage skridtet videre og arrangere koncerter med netop de kunstnere, der skaber deres eget materiale. For de findes i massevis, og de fortjener en scene. Pointen er bestemt ikke at nedgøre dem, der elsker en god gang nostalgi. Men når hele festugen nærmest udelukkende taler til fortiden, hvem tager så ansvar for fremtiden? Det gør vi gerne. Men vi håber ikke, vi bliver de eneste, for Randers fortjener mere end kopier. Byen fortjener nyt mod, nye ord og ny musik.