»Kvinder er en underskudsforretning for samfundet,« lød en provokerende overskrift. Men der er jo så enormt meget andet end penge, som også skaber værdi for os

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Kvinder er en underskudsforretning for samfundet,« lød en provokerende overskrift på en udgivelse fra Danmarks Radio fra 2013, som blev fulgt op i en artikel i ugebrevet Mandag Morgen i 2020. Det fik cand.mag. i moderne kultur Emma Holten til at skrive sin meget tankevækkende bog Underskud.

Hun havde året før ligget på hospitalet med en livskritisk sygdom og fik en uvurderlig hjælp af personalet. Men det meste af personalet var kvinder uden store lønninger, så deres bidrag til statskassen var mindre end gennemsnittet af mænd i samme alder.

For Emma Holten var værdien af personalets indsats imidlertid meget større end noget økonomisk, hvorfor hun begyndte at interessere sig for brugen af økonomi og økonomisk sprog.

»Har vi råd?«; »kan det betale sig?« er almindeligt økonomisk sprog, som de fleste af os bruger, når vi skal vurdere vores indsats i forhold til det, der kommer ud af det. Men kan det for eksempel betale sig at sætte børn i verden eller gøre et sygt menneske rask? Er der ikke noget, der har større værdi end det økonomiske? For eksempel livet?

»Jo,« vil de fleste af os nok svare.

Alligevel så skal alle politiske tiltag omkring finansministeriet, før de kan blive til noget, og økonomiske ”vismænd” regner på konsekvenserne i kroner og ører. Men den ”etablerede økonomi” er en alt for smal måde at forholde sig til verden på, mener Holten. Kroner og øre er jo ikke i sig selv udtryk for værdi.

Hvad er for eksempel værdien af omsorg? Den være sig gratis eller betalt? Hvad er værdien af rent vand? Hvad er værdien af fuglefløjt og et kærligt smil, følelsen af mening og glæden ved at leve? Hvad er værdien af religiøs tro?

Vi kan regne ud, hvad en virksomhed har i økonomisk overskud, men vi kan ikke sætte tal på, hvor meget virksomhedens forurening af luft, jord eller vand koster. Kunne vi det, ville mange virksomheder ikke skabe værdi, skriver Holten.

Økonomi er ikke en neutral videnskab, selvom den ofte fremstilles sådan, og økonomer er ikke bedre til at forudsige fremtiden end så mange andre. Alligevel har de en enorm politisk magt, fordi de kan fremstille tal, som politikere kan bruge, når de skal præsentere en sag.

Når økonomien får så meget magt, går det ud over alt det, der ikke kan måles i kroner og ører. Både den kærlighed og omsorg, som mange tager for givet, men også alt det andet, som vi ikke kan måle værdien af.

For de fleste er ens eget liv uvurderligt. I kristendommen sættes livet, kærligheden og næstekærligheden over alt andet. Både den enkeltes liv og livet i naturen og som helhed.

Det er på tide at se, hvad der skaber reel værdi for os mennesker, på en ny måde. En måde, der inkluderer fællesskaberne og fokuserer på, hvad der giver mening i livet, frem for kun at se på økonomien. Der er jo så enormt meget andet, som også skaber værdi for os mennesker.