Lad os sammen sikre en stærk ældrepleje – nu, ikke senere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Det Konservative Folkeparti valgte vi ikke at støtte beslutningen om at udsætte ændringerne i organiseringen af ældreplejen på det seneste møde i Sundheds- og omsorgsudvalget. Ændringerne var netop tænkt som et vigtigt skridt til at styrke både kvaliteten og økonomien i vores ældrepleje, og vi mener, at tiden er inde til at handle, ikke til at vente.

Den nye ældrelov, der trådte i kraft 1. juli 2025, stiller nye krav til, hvordan vi planlægger, koordinerer og samarbejder på tværs i ældreplejen. Det kræver også en organisation, der kan understøtte lovens intentioner. Vi har i udvalget arbejdet længe med en model, hvor vi går fra fire til to plejedistrikter, netop for at skabe faglig og økonomisk robusthed. En model, som har været i høring uden væsentlige indvendinger fra hverken Seniorråd, Handicap- og psykiatriråd, medarbejdere eller ledelse.

Beslutningen om at fortsætte med fire distrikter er uheldig; den har været undersøgt og drøftet grundigt og fundet uholdbar, både fagligt og økonomisk. Indtil mødet den 12. august var der faktisk politisk enighed om, at overgangen til to større distrikter ville være den bedste løsning for at fremtidssikre ældreplejen. At man nu fastholder de fire vil uværgeligt betyde, at området skal tilføres flere midler. Men hvor skal de penge komme fra? Skal vi tage dem fra skolerne? Daginstitutionerne? Eller skal vi igen overveje at hæve en af landets højeste kommuneskatter?

Af disse grunde kunne vi i Det Konservative Folkeparti ikke støtte op om udvalgets beslutning om at udsætte ændringerne. Vi mener, at fremtidssikringen af ældreområdet er for vigtig til at blive udskudt. Vores mål er at skabe en løsning, der både giver vores medarbejdere de bedste rammer, understøtter implementeringen af ældreloven og sikrer en bæredygtig økonomi, uden at vi skal ud i svære prioriteringer mellem velfærdsområderne.

Derfor håber vi, at vi i fællesskab kan genoptage dialogen og finde en model, som hele udvalget kan stå bag, til gavn for både borgere, pårørende og medarbejdere.