Velkommen til folkeskolen: Inklusion må aldrig blive en spareøvelse

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den seneste uge har været ganske særlig for tusindvis af børn og deres familier i Aarhus. 3.043 børn er startet i 139 nye børnehaveklasser fordelt på 45 folkeskoler. Velkommen til hver og én af jer.

Første skoledag er noget helt særligt – både for de mange børn, der vender tilbage til kammerater og lærere efter en lang, velfortjent sommerferie, og ikke mindst for de 5-6-årige, som i dag tager hul på et helt nyt kapitel som skoleelever. De har lagt børnehaven bag sig, svunget skoletasken over skulderen for første gang og står nu foran en verden fyldt med nye indtryk, fællesskaber og læring.

Det er en stor overgang. Ikke kun fagligt, men i høj grad socialt og strukturelt – fra leg til læring, fra hjælp til selvhjulpenhed.

Heldigvis har vi i Danmark noget helt særligt: Børnehaveklassen.

Her får børnene mulighed for – i trygge rammer og med støtte fra dygtige lærere og pædagoger – at lære, hvordan det er at gå i skole. At være en del af et klassefællesskab, tage ansvar og udvikle sig i takt med de nye krav, der møder dem.

Men vi ved også, at mange skoler kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Selvom vi sidste år lykkedes med at løfte folkeskolens budget markant, er det desværre ikke nok. Mange års efterslæb har slidt på mulighederne for at gøre det ekstra, der nogle gange skal til.

Derfor har vi brug for endnu en målrettet investering i vores fælles skole. Det handler om at styrke hverdagen i klasserne, så skolerne kan prioritere det, der er nødvendigt. Det kan være lidt flere timer med to medarbejdere, mere tid til klasselærerrollen, en klassesammenlægning man undgår, eller en ekstra lejrskole og nye undervisningsmaterialer.

Samtidig skal vi holde hånden under skolernes økonomi ved at sikre tilstrækkelig finansiering til specialundervisning og mulighed for støtte fra PPR – den funktion i kommunen, hvor dygtige fagfolk understøtter hverdagen i skolen og vurderer, om børn har behov for særlig støtte.

Inklusion må aldrig blive en spareøvelse. Nogle børn har brug for specialtilbud, og vi skal fastholde og styrke, at det er en reel mulighed for de familier, der har behov for det.

I denne tid fejrer vi alt det, folkeskolen kan, og mange nye familier skal lære skolens traditioner, pligter, muligheder og kultur at kende. Derfor er det afgørende, at vi i byrådet forpligter os til at give skolen den opbakning, den har brug for – for børnenes skyld.