Høringssvar fra institutionerne oser af bekymring – den borgerlige parole om mere fleksibilitet til børnefamilierne er varm luft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi har i Favrskov Kommune et borgerligt flertal, der – af uransagelige årsager – fandt det helt unødvendigt at sende deres politiske forslag om deltidspladser i daginstitutioner til faglig vurdering i forvaltningen, før det i sin tid blev vedtaget.

Men hvis man blot kaster et blik på forvaltningens svar til høringssvarene fra institutionerne, er det svært ikke at tænke, at beslutningen har ældet som en liter mælk glemt i solen.

Høringsmaterialet oser af bekymring fra institutionerne, og forvaltningen kvitterer blandt andet med udtalelser som:

»Børn og Kultur vurderer, at indførelsen af deltidspasning som udgangspunkt vil medføre øgede administrative opgaver« og »Ordningen vil dog medføre en ny administrativ opgave for ledelsen i daginstitutionerne.«

Der er flere lignende svar, og jeg vil varmt anbefale alle med interesse i området at læse det samlede høringsmateriale samt forvaltningens svar, som ligger frit tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Som det fremgår, erkender forvaltningen selv, at ordningen øger den administrative byrde. Den anbefaler endda at tilføre 200.000 kr. ekstra til pladsanvisningen for at dække den merudgift. Samtidig regner man med, at omkring fem procent af forældrene vil benytte sig af ordningen – hvilket, hvis det holder stik, svarer til en samlet budgetreduktion på omkring 750.000 kr. Oven i det kommer de ekstra opgaver i institutionerne, der nu skal bruge tid på at registrere timer, planlægge nye og langt mere bøvlede vagtplaner og meget mere.

Kort sagt: Man skærer i budgetterne for de enkelte daginstitutioner, mens man samtidig øger den administrative byrde – både i forvaltningen og ude i institutionerne.

Men hvad får forældrene så igen? Det er jo dem, ordningen er målrettet.

I en husstand som min, hvor indkomsten er over 646.500 kr. om året og vi derfor betaler for en fuldtidsplads, vil man kunne spare cirka 850 kr. om måneden for en vuggestueplads og cirka 500 kr. for en børnehaveplads.

Til gengæld skal man indgå en bindende aftale med kommunen om, at ens barn maksimalt må være i institutionen 30 timer om ugen – og kun i tidsrummet 8.30–14.30. Institutionerne får ansvaret for at føre tilsyn med, at tiden overholdes. Hvis den overskrides, får man besked i sin e-Boks om, at deltidspladsen bortfalder. Og opstår der uenighed, kan man se frem til en konflikt med ens barns institution og en sag i kommunalt regi.

Så er det spørgsmålet, om de nævnte besparelser reelt gør en forskel for familier, der allerede betaler for en fuldtidsplads. Næppe – men der skal nok være nogle, der synes, det er attraktivt.

Hvad får man ellers? Reelt ingenting. Forældre med fuldtidsplads har allerede i dag mulighed for at hente og bringe, som det passer dem, inden for institutionens åbningstid. Det eneste nye, deltidsordningen giver, er altså begrænsninger.

Med andre ord: Den borgerlige parole om “mere fleksibilitet til børnefamilierne” er varm luft.

Vi står tilbage med mere administration, mindre tid til børnene og en rabatordning målrettet husstande, der i forvejen har omkring 40.000 kr. efter skat – hver måned.

Jeg – og Socialdemokratiet – går til valg på at bruge pengene dér, hvor de gør mest gavn: I institutionerne. Ikke som skattegaver til de mest ressourcestærke, og ikke til at brænde dem af på papirarbejde.