Fortsæt til indhold

Du bestemmer, om Randers skal have en levende midtby

Debat
Mikkel MaagaardNatur hjælper

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Butiksdøden i Randers er ikke en naturkatastrofe. Den sker, fordi vi selv slår midtbyen ihjel – klik for klik.

Vi elsker at skyde skylden på andre: “Der er for få p-pladser. Åbningstiderne passer ikke. Det er billigere på nettet.” Men sandheden er ubekvem: Problemet er ikke butikkerne. Det er os.

Hver gang vi jagter den billigste pris på nettet, vælger vi samtidig den dyreste pris for byen: tomme butiksvinduer, kedelige gågader og en midtby uden liv. Butikker og caféer overlever kun, hvis vi rent faktisk bruger dem.

Hver gang vi jagter den billigste pris på nettet, vælger vi samtidig den dyreste pris for byen.

Så lad os droppe undskyldningerne. Byen dør ikke af parkeringsproblemer. Byen dør ikke af åbningstider. Byen dør, når vi bliver ligeglade.

Vil du have caféer, butikker og mennesker i gaderne? Så er valget dit: Køb lokalt. Brug byen. Støt den – eller mist den.

Ellers får vi præcis den midtby, vi fortjener: tom, død og ligegyldig.