For pokker da, vi har ikke råd til flere fattige i Randers

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I 2023 levede 4.752 randrusianere under fattigdomsgrænsen. Med den nye ydelsesreform, der trådte i kraft 1. juli i år, risikerer tallet kun at vokse.

For 1.233 borgere i Randers betyder reformen en nedgang i ydelsen – og for 808 af dem er der tale om beløb mellem 1.500 kroner og op til 9.845 kroner. Penge de mister hver måned. Det er ikke bare tal på et papir. Det er mad, husleje, og sociale aktiviteter, der ryger.

Jeg har tidligere startet projektet Råd til Huslejen i RandersBolig. Derfor ved jeg, at mange mennesker allerede vender hver eneste krone hver måned. Samtidig er priserne på mad røget i vejret.

Jeg frygter, hvad denne reform kommer til at betyde. Det koster dyrt at være fattig. For når økonomien smuldrer, smuldrer også trivslen, helbredet – og muligheden for at finde arbejde.

Vi er nødt til at handle lokalt. Randers kan ikke ændre loven, men vi kan beslutte at afbøde konsekvenserne, hvis vi vil bryde den sociale arv. Vi har ikke råd til flere fattige i Randers.