Når grøn omstilling belønner storbyerne: Randers producerer, andre profiterer
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kort sagt: Randers laver strømmen – andre får gevinsten.
Regeringen har fra 2026–2035 afsat 200 millioner kroner årligt til kommuner med sol- og vindanlæg. En lappeløsning – ikke en retfærdig model.
Nu vil regeringen også sænke elafgiften fra 72 øre/kWh til EU’s minimum på 0,8 øre/kWh i to år, en regning på cirka syv milliarder kroner årligt. I praksis en skattelettelse, der især gavner storbyerne med metro, el-busser, nye huse og elbiler. Resultatet er klart:
- Øget afstrømning fra yderområder til storbyer
- Straf til alle, der ikke har råd til en elbil eller et nybygget hus
- Ekstra gevinst til de områder, der har størst elforbrug (metropolerne)
Kort sagt: En dummebøde til landdistrikter, landkommuner og yderkommuner – præcis der, hvor man i forvejen har skåret ned på skoler, kollektiv trafik og velfærd, men producerer mest grøn energi.
Når regeringen uden tøven kan slippe over syv milliarder kroner årligt, så er der ingen undskyldning for ikke at give 10, 15 eller 20 øre pr. kWh direkte i kommunekassen de steder, hvor strømmen produceres.
Randers er en af landets største producenter af grøn energi. I 2024 producerede vi 689 millioner kWh fra sol og vind (Kilde: Green Power Denmark og Energistyrelsen). Men vi får intet igen, selvom vi lever med møller og solanlæg som naboer. Sammen med Ringkøbing-Skjern og Lolland ligger vi i top-tre over Danmarks største producenter af grøn strøm. Og det er ikke tilfældigt: De største producenter er land- og yderkommuner – steder med store landdistrikter og i forvejen stramme budgetter.
Hvis Randers fik 10 øre pr. kWh, ville det give 68,9 millioner kroner ekstra om året, nok til at finansiere:
- Styrkelse og renovering af skoler og institutioner – bedre rammer for børn og unge
- Vende udviklingen i den kollektive trafik og få nye cykelstier – så både unge og ældre kan komme til fritidsliv, læge og indkøb
- Støtte til det lokale erhvervsliv – udvikling og nye arbejdspladser lokalt
- Bedre økonomi lokalt – til glæde for hele kommunen
- Styrket udvikling i kommunen – med investeringer, der giver muligheder for alle
Netop i lyset af afgiftslettelsen fremstår kravet om lokal andel endnu mere rimeligt. Ellers får vi en grøn omstilling, hvor storbyerne høster fordelene, mens landdistrikterne lever med ulemperne – uden retfærdig betaling.
Det her er ikke raketvidenskab – det er simpel retfærdighed og lokalpolitik. Det er det, jeg vil kæmpe for sammen med andre – også selvom regeringen ikke er enig.