Parkeringsautomater bør standardiseres
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det burde være et dansk lovkrav, at parkeringsautomater på private som kommunale parkeringspladser blev standardiserede til én udgave.
Det er et “helvede” for almindelige borgere i dette land at finde ud af de forskellige udgaver af automater og også at læse skærmen i sollys.
Det burde også være et krav, at skærmen på automaterne vender mod nord, og at skærmen er monteret med en anordning, der forhindrer modlys.
At parkere sin bil i dag på en parkeringsplads med automatbetaling gør, at man går fra parkeringspladsen med en usikkerhed om, at alt er gjort rigtigt og uden fare for en bøde.
Få standardisering af parkeringsautomater indført i Danmark snarest og derefter i EU.