Hvis vi vil have flere sygeplejersker – så skal vi tage praktikken alvorligt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For et stykke tid siden udtalte sygeplejerskernes formand, Dorte Boe Danbjørn, noget meget rammende:

»Når færre og færre unge vælger sygeplejerskeuddannelsen, er vi nødt til at lytte til dem og tage det alvorligt. For faget har i den grad betydning for vores fælles sundhedsvæsen.«

Det er jeg fuldstændig enig i. For realiteten er, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi lever længere, og hvor vi bliver flere ældre. Det er selvfølgelig godt, men det kalder også på flere kompetencer og langt flere veluddannede medarbejdere inden for sundhedsvæsnet.

Derfor bør alarmklokkerne også ringe, når 1.243 ud af de 4.342 udbudte pladser på sygeplejerskeuddannelsen i år står tomme, hvilket svarer til næsten 30 procent af studiepladserne. En udvikling, vi desværre har set længe, og som af gode grunde har sat sygeplejerskernes forhold og uddannelse i centrum i den politiske debat.

Derfor var det også glædeligt, da man i trepartsaftalen fra 2023 blev enige om at afsætte 1,3 milliarder kroner til bedre løn for sygeplejersker frem mod 2026 samtidig med, at man gav et månedligt tillæg på 1.600 kroner til hospitalsansatte sygeplejersker med mindst fire års erfaring.

Det var nødvendigt. Og det var rigtigt.

Men vi skal ikke bilde os ind, at det alene er nok til at vende den negative udvikling, som vi desværre også ser i år trods de forbedringer, der er blevet gennemført.

Som tidligere sygeplejerske har jeg især bidt mærke i de mange unge sygeplejestuderendes beretninger og fokus på praktikken.

Beretninger, der står i skærende kontrast til dengang, jeg selv var sygeplejestuderende for en del år siden. En tid, hvor man fik mere praktik, længere praktikperioder og mere sidemandsoplæring, end man gør i dag. Dengang var der tid til at lære. Tid til at øve sig. Tid til at dygtiggøre sig som fagperson.

Spørger man de studerende i dag, er det hver tredje sygeplejestuderende, som overvejer at droppe ud og heraf 41 procent, som angiver praktikken som årsag. Og det tydeliggør desværre, at vi har et alvorligt problem med kvaliteten af praktikforløbene.

Min påstand er ikke, at de unge, der uddannes i dag, er mindre dygtige end min generation – eller mindre robuste. Tværtimod tror jeg. For på mange måder stilles større krav til dem i dag, fordi det hele er blevet mere komplekst, både den teknologiske udvikling, øget krav til dokumentation og nye behandlingsmetoder.

Mange studerende står i dag alene i en presset klinisk hverdag, hvor der ikke er tid til ordentlig vejledning eller sparring. En realitet der er dybt problematisk, særligt når man tager i betragtning, at praktikken udgør halvdelen af uddannelsen.

For det er i praktikken, de studerende møder patienterne, lærer at træffe svære beslutninger, samarbejde med kolleger og håndtere virkelighedens komplekse situationer. Det er her, de skal finde motivationen for at blive i faget, få deres succesoplevelser og blive klædt på til at komme ud på den anden side som uddannet sygeplejerske.

Og i den situation er det jo klart, at hvis det første møde med faget bliver præget af et kaotisk og stressende praktikforløb uden tilstrækkelig støtte, ja, så fravælger mange naturligt uddannelsen.

Derfor giver det mig også håb, at regeringens nye reform af professionsuddannelserne har fokus på at styrke praktikken. Det åbner en vigtig mulighed for at tage fat på de udfordringer, vi allerede kender.

Men det kræver også at de gode intentioner omsættes til konkrete forbedringer. Det kræver blandt andet, at vi investerer langt mere i praktikdelen af uddannelsen, så de studerende ikke står alene.

For uden en stærk og meningsfuld praktik mister vi ikke bare de studerende – vi mister også fremtidens sygeplejersker. Og det har vi ganske enkelt ikke råd til i et sundhedsvæsen, der allerede skriger på kvalificeret personale, og hvor behovet kun vil vokse i fremtiden.