»Asbestproblematikken på Aarhus Rådhus kræver handling«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus Kommune har i samarbejde med Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) gennemført en undersøgelse af asbesthåndtering i tidligere renoveringsprojekter på Aarhus Rådhus, som vi kritiserede for manglende overholdelse af lovgivningen. Rapporten, der dækker perioden 2008-2024, afslører alvorlige mangler, som kræver øjeblikkelig opmærksomhed og handling. Hvad vores konklusion også gjorde i marts måned 2024.

Først og fremmest er det dybt bekymrende, at der i 21 ud af 30 undersøgte projekter vurderes at være risiko for spredning af asbest. Endnu mere alarmerende er det, at 17 af disse projekter mangler dokumentation for, at der er foretaget asbestundersøgelser eller sanering. Dette vidner om en uacceptabel grad af uagtsomhed, som vi også konstaterede, for det sætter både medarbejdere, håndværkere og borgeres sundhed på spil. Det er uholdbart, og det forbavser os, at kommunen ikke ønsker at undersøge, hvem der bærer ansvaret for denne forsømmelse.

Rapporten fremhæver desuden, at dokumentationen i flere tilfælde udelukkende består af betalte fakturaer. Dette gør det umuligt at vurdere, om arbejdet er udført forsvarligt, hvad vi også konstaterede, da man ikke havde lavet forundersøgelse som lovgivningen foreskriver. Hvordan kan en offentlig institution som Aarhus Kommune undlade at sikre ordentlig dokumentation og kontrol, når det gælder potentielt sundhedsskadelige materialer?

En bekymring til rapporten er, at DMR’s vurderinger er baseret på et såkaldt ”worst case”-princip, hvilket betyder, at risikoen for spredning af asbest er vurderet ud fra de værst tænkelige scenarier. Selvom dette understreger alvoren af de manglende undersøgelser og dokumentation, åbner det også for, at de ansvarlige kan undskylde sig med, at vurderingerne er hypotetiske. Men manglende dokumentation er ikke en undskyldning – tværtimod er det et bevis på, at arbejdet ikke er udført efter forskrifterne. Ellers havde man ingen problemer med at dokumentere det.

Særligt bekymrende er det, at der i nogle tilfælde er fundet asbestholdigt støv i bygningen, og at uvedkommende har haft adgang til arbejdszoner med asbest. Dette udgør en klar overtrædelse af sikkerhedsprocedurer og vidner om mangelfuld kontrol og tilsyn. Der er her tale om konkrete beviser, som ikke kan bortforklares med manglende dokumentation.

DMR’s rapport konkluderer, at det er vanskeligt – hvis ikke umuligt – at vurdere den reelle spredning af asbest og dens påvirkning på mennesker alene baseret på historisk materiale. Dette understreger behovet for en systematisk og grundig tilgang til fremtidige projekter. Men det er ikke nok blot at fokusere på fremtiden. Kommunen bør også sikre, at tidligere projekter gennemgås og bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis der ikke er foretaget tilstrækkelige forundersøgelser, må de udføres nu – uanset omkostningerne.

Aarhus Kommune har et ansvar for at sikre, at alle renoveringsprojekter udføres med højeste grad af sikkerhed og gennemsigtighed. Det kræver klare retningslinjer for asbesthåndtering, krav om dokumentation og uafhængige tilsyn. Men vigtigst af alt kræver det, at nødvendige forundersøgelser gennemføres, inden projekter sættes i gang. Kære byråd, jeres passivitet og manglende handling risikerer at koste både økonomisk og menneskeligt langt mere, end I måske forestiller jer.

Sundhedsrisikoen ved asbest er veldokumenteret, og det er uacceptabelt, at der stadig hersker usikkerhed om eksponering på Aarhus Rådhus. Kommunen bør straks iværksætte en grundig gennemgang af alle relevante projekter og sikre, at der fremover ikke efterlades tvivl om sikkerheden for håndværkere, medarbejdere og besøgende. DMR har selv skrevet i indledningen, at de ikke er eksperter i asbestsygdomme – derfor har deres vurderinger undladt at få dette undersøgt.

En sætning fra DMR’s rapport opsummerer problemets kerne: ”Da dokumentationen er mangelfuld, er det ikke muligt at lave en konkret vurdering af projektet.” Dette er en klar indikation af, at flere projekter ikke er udført efter forskrifterne. Kan vi som samfund acceptere denne uvished?

Løsningen er ikke at nedsætte udvalg eller indgå aftaler med fagforeninger. Den eneste ansvarlige vej frem er en omfattende forundersøgelse af hele Aarhus Rådhus – også de projekter, der allerede er blevet saneret. Det bliver dyrt, men det er nødvendigt for at sikre, at loven overholdes, og at borgernes og medarbejdernes sikkerhed prioriteres og ikke mindst fremtidens håndværkere, der skal arbejde med projekter på Rådhuset.

Vi har gennemgået en omfattende mængde sagsmateriale i forbindelse med asbestsaneringen af kælderen på Aarhus Rådhus. Materialet afslører en helt anden historie end den, der er blevet fremlagt af de ansvarlige over for politikere og offentligheden.

Vi mener, at der er dokumentation for, at saneringen har været mangelfuld og i strid med lovgivningen. Dette er forsøgt skjult gennem udokumenterede påstande om sabotage. Billedmateriale og Arbejdstilsynets straks-påbud viser tydeligt, at der har været betydelige afvigelser fra lovgivningen. Og dette burde også få DMR til at skærpe sin kritik, men igen føles det som om, at dette skal undgås for at sikre, at de ansvarlige ikke hænges til ansvar.

Kære politikere, rådhuset er jeres arbejdsplads, men også et sted, hvor mange medarbejdere, gæster og håndværkere færdes dagligt. I sidste ende er det jeres ansvar at beslutte, om denne usikkerhed og potentielle risiko for menneskeliv skal fortsætte.

I 2016 mistede en medarbejder livet som følge af en anerkendt asbestsygdom efter mange års arbejde i rådhuskælderen. Det er desværre det eneste bevis for at det er alvor, men desværre er denne medarbejders liv, nok ikke det eneste.

Vi opfordrer jer til at tage ansvar og sikre, at Aarhus Rådhus bliver et sikkert sted for alle. Det kræver handling – ikke flere undskyldninger.