Fortsæt til indhold

Når borgerne har maksimal indflydelse

Debat
Leif Lahn JensenMedlem af Folketinget for Socialdemokratiet i Djurs Kredsen, Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Et af de borgermøder, jeg husker bedst, er et møde i Auning i sommeren 2023. Det var gode folk og foreninger fra Norddjurs vest, som havde indkaldt til et borgermøde, hvor jeg og min gode folketingskollega Jens Meilvang deltog.

Et møde, hvor jeg lyttede rigtig meget og talte mindre, og hvor dem, der mødte op, havde en rigtig god sag, og bare gerne ville ændre tingene til det bedre

Arrangørerne var meget bekymrede for det stigende bureaukrati, som rammer foreningerne mere og mere, og bekymrede for, om det stadig vil være muligt at få folk til at blive frivillige.

Et møde, hvor jeg lyttede rigtig meget og talte mindre, og hvor dem, der mødte op, havde en rigtig god sag, og bare gerne ville ændre tingene til det bedre. Det var en stor fornøjelse at deltage i mødet.

Glæden bliver da kun større nu, hvor regeringen kommer med et udspil, som næsten en til en går i den retning, som man ønskede.

Vi ved, at det i dag er rigtig svært at være frivillig i en forening. Der er bankgebyrer, masser af administrativt arbejde, og noget. som gør det mindre interessant at være frivillig. Og det går simpelthen ikke, for vi kan ikke undvære alle de gode foreninger og alle de gode frivillige kræfter. De gør en kæmpe forskel for mange mennesker, og vores gode samfund er direkte bygget op med disse værdier - at være sammen, dyrke fællesskabet og gøre noget for andre.

Derfor glæder det mig, at det nu bliver meget nemmere for foreningerne, da regeringen fjerner en del af bureaukratiet over for de små og mellemstore foreninger.

Dette her er virkelig godt for alle frivillige, og virkelig godt for demokratiet, da det var gode borgere fra Norddjurs, som fik dette igennem.

Stor ros til alle jer, som kæmpede og rigtig godt gået.