Alt er ikke gråt i gråt: Ældreplejen er på rette vej, Erik Poulsen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
For et par uger siden kunne man i nærværende avis læse, at Danmarksdemokraterne – eller i hvert fald KV25-kandidat for Danmarksdemokraterne Erik Poulsen – vil gå til valg på at »få et ældreområde, vi kan være bekendt«.
Det har kostet vilje, vedholdenhed og ressourcer, menneskeligt som økonomisk.
Den ambition er i min optik for længst indfriet af vores samvittighedsfulde, hårdtarbejdende og dygtige sundhedsfaglige personale.
Samme kandidat klandrer det siddende byråd for at have nedprioriteret ældreområdet i Syddjurs i hele valgperioden.
Nuvel, tillad mig at nuancere billedet bare lidt.
Det er ingen hemmelighed, at driften af ældreområdet har været udfordret over de senere år. Blandt andet grundet en kombination af rekrutteringsudfordringer (som i øvrigt er et stort set landsdækkende, alvorligt problem), en forholdsvis høj andel af +80-årige hjemmeboende og en omfattende strukturforandring på hele det udekørende område.
Det har sat sine spor, som tilbage i 2022 kunne aflæses i høje sygefraværstal og heraf følgende højt vikarforbrug. Og det har uden tvivl i nogle tilfælde kunnet mærkes af de borgere, der er aftagere af den hjælp, vores personale dagligt professionelt, kompetent og omsorgsfuldt tilvejebringer. Det har også af nævnte personale været oplevet som nogle hårde odds for et arbejdsliv, hvor de ansatte er optagede af at gøre en forskel for andre mennesker med en fagligt forsvarlig og omsorgsfuld tilgang.
Det har naturligvis ingenlunde været tilfredsstillende for hverken borgere, personale, administration eller politisk ansvarlige.
I dag – knap tre år senere – ser det heldigvis lysere ud. Takket være en – fra politisk hold tæt fulgt – meget ihærdig indsats fra personale, ledelse og administration er der kontrol over vikarforbrug, sygefravær er nedbragt, og der arbejdes på daglig basis med hele tiden at optimere vilkårene for at drive en ordentlig og værdig hjemmepleje.
Det har været og vil fremadrettet være et langt sejt træk. Det har kostet vilje, vedholdenhed og ressourcer, menneskeligt som økonomisk. Og når man som jeg har fulgt den udvikling på helt tæt hold, vil man unægtelig synes, at det er helt urimeligt og en anelse unuanceret – ikke mindst over for personalet – når tidligere nævnte skribent fra Danmarksdemokraterne med overskriften »lad os få et ældreområde, vi kan være bekendt« synes at insinuere, at der hverken er vilje eller evne til at levere en ordentlig ældrepleje. Det er der, og det bliver der!
Er der plads til forbedringer? Ja, det er der. Og økonomi og rammer for ældreområdet bliver utvivlsomt et vigtigt og hedt emne under kommende budgetforhandlinger.