Knivstikkerier på skoler: Er mobning den oversete udløser?
Et personlig forløb med mobning kan være årsag til nogle af de voldsomme hændelser, vi ser, mener debattør.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Alvorlige og uforklarlige hændelser sker overalt fra tid til anden.
Mobning er mere udbredt end mange tror. Og mobning er mange ting: Kærlig mobning = når vi laver lidt harmløs sjov med hinanden. Men mobning indtager hele paletten fra “det absolut harmløse” til “det virkeligt ondskabsfulde”.
En mobber har brug for et mobbeoffer for at styrke sin egen selvtillid. Et mobbeoffer er ofte psykisk svagere end mobberen, når vi taler om den ondskabsfulde mobning.
Den ondskabsfulde mobning foregår mest i det let skjulte – og kan på sigt få knækket mobbeofret helt. Når det sker i det stille, kan det betyde, at virkelig voldsomme ting kan ske i hovedet på mobbeofferet.
Når for eksempel en dramatisk hændelse sker på en skole, kan der være usete årsager til denne hændelse. Det kan for eksempel være to elever, som forud for hændelsen har haft et personligt forløb, som ovenfor beskrevet?
Når det går rigtigt galt, er årsagen typisk den, at mobbeofferet ikke ”kan rumme” de mange ondskabsfulde henvendelser fra mobberen. Og det kan være særdeles grænseoverskridende for mobbeofferet, at henvende sig til andre for at få hjælp. Når det så “slår klik” for mobbeofferet (ikke mere kan rumme mobberiet og eventuelt andre menneskers velmenende råd) så vil handlingens trang tage over.
Der foregår “skyderi” og “knivstikkeri” på skoler - hvilket vi tid efter anden hører om gennem presseomtale. Hvem er offeret og hvem er forbryderen? Det er vi aldrig i tvivl om. Men kan vi mon alligevel tage fejl?