Slikpolitik på speed: »Det her er ikke politik for folkesundheden – det er kortsigtet populisme forklædt som en gave til danskerne«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er helt på månen, at regeringen vil gøre slik, chokolade og kaffe billigere. Sundhedsministeren insisterer på, at det ikke vil skade folkesundheden – men hun tilsidesætter ganske enkelt eksperterne og stoler på sin egen mavefornemmelse. Undskyld mig, men det er gakgak. Ministerens opgave er at lave politik, ikke at konkurrere med forskere og fagfolk i, hvem der kan gætte mest optimistisk på konsekvenserne.

Noget af det første, vi lærer i adfærdsdesign, er: Lethed slår motivation. Når vi handler ind efter en lang dag, har vi ikke kræfter til at træffe rationelle valg. For lad os være ærlige: vi mennesker er ikke superhelte i supermarkedet. Vi falder for de impulser, butikkerne har indrettet deres hylder til at udløse. Når regeringen ovenikøbet gør det billigere at vælge de varer, vi som samfund burde spise mindst af, så er det adfærdsdesign på speed – men i den forkerte retning, direkte mod dårligere vaner, og endda med regeringens hjælp.

Selvfølgelig må danskerne hygge sig. Der er intet galt i et stykke chokolade eller en pose slik i ny og næ. Men det her handler om proportioner. Når man politisk skubber i retning af mere sukker og tomme kalorier, så vender man i praksis madpyramiden på hovedet. Vi starter i toppen, hvor sukkeret ligger, i stedet for at bygge fundamentet med sund, næringsrig mad, der kan give folk færre komplikationer og mere overskud i hverdagen.

Det er ikke svært at finde tal, der viser, hvor skævt vi allerede står: Over halvdelen af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige, og livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og følgesygdomme af overvægt koster hvert år både livskvalitet og milliarder i behandlinger. Vi bruger enorme ressourcer på at lappe konsekvenserne, men vi gør alt for lidt for at forebygge problemerne, før de opstår. Og nu vil regeringen så gøre det nemmere og billigere at købe mere af det, vi alle ved, gør problemet værre.

Regeringen kalder det et opgør med en “gammeldags” afgift. Men ærligt talt – hvad er mest gammeldags? At have afgifter på slik og chokolade, eller at lave sundhedspolitik uden at lytte til den viden, vi har om adfærd og folkesundhed? Det er naivt at tro, at danskerne altid selv kan styre impulserne i en hverdag, der i forvejen er presset. Ingen kan leve på disciplin alene – derfor er rammer og regulering nødvendige, hvis vi vil styrke folkesundheden.

Det her er ikke politik for folkesundheden – det er kortsigtet populisme forklædt som en gave til danskerne. Og prisen bliver høj. Resultatet er ikke bare billigere hygge, men en gigantisk regning til sundhedsvæsenet. Flere livsstilssygdomme, flere hospitalsindlæggelser og flere mennesker, der mister livskvalitet alt for tidligt.

Vi burde i stedet starte et helt andet sted. Lad os skabe rammer, der gør det lettere og billigere at vælge de varer, som faktisk bygger fundamentet for sundhed og trivsel: grøntsager, fuldkorn, frugt og andre fødevarer, der giver os energi og overskud til at leve livet. Den slags politik giver ikke bare et længere liv, men et liv med færre komplikationer og mere kvalitet i interaktionen med den verden, vi alle skal kunne tage del i.

Hvis regeringen virkelig vil gøre en forskel for danskerne, så lad os bruge kræfterne på at gøre det sunde valg til det lette valg – i stedet for at sætte sukker på udsalg.