Spar penge og gør borgerne glade
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hvorfor vil nogle politikere i Norddjurs Kommune ikke spare godt 1,9 millioner kroner og samtidig gøre flere hundrede beboere glade?
Det drejer sig om forlængelsen af den populære cykel-gangsti fra Skovgårde til Lystrup. I daglig tale kaldt Camino Norddjurs
Inden der går for meget valgflæsk i politikernes overskrifter, er vi mange - for eksempel grundejerforeninger, beboerforeninger, efterskoler, idrætsforeninger, campingpladser, sommerhusudlejningskontorer med flere, der undrer os over de politikere, som har besluttet, at cykelstien på noget af linjeføringen, skal anlægges langs den meget befærdede Nordkystvej og derefter føres videre ned ad Havhusevej. Netop i dette område er der sket mange ulykker i de senere år. Der er udarbejdet en liste over disse ulykker.
Ruten bliver både farligere og længere end den mere lige strækning langs havet, som er på udyrkede arealer og igennem en række juletræsområder.
Vi har fået oplyst fra en politiker, at de ved et besøg hos beboerne i området havde fået forkerte oplysninger i sagen
Som repræsentanter for ovenstående grupper stiller vi os til rådighed for yderligere oplysninger.
Vi har selvfølgelig navnene på de politikere, som var med til at beslutte den vedtagne linjeføring, men alt kan ses og høres på kommunalbestyrelsens møde 11. oktober 2022.
Vi har fået oplyst fra en politiker, at de ved et besøg hos beboerne i området havde fået forkerte oplysninger i sagen.
Lige nu er projektet udsat til næste år, idet en ny linjeføring skal laves på grund af §3-området ved Nordkystvejen. Nu bliver udgiften i stedet godt 1,9 millioner kroner ekstra i forhold til, hvis den anlægges ved havet.
Kære politikere – tænk jer om en ekstra gang og få stemt på linjeføringen langs havet. Beslutningen kan stadig ændres.