Vi mennesker er som computere - vi skal også genstartes

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg sætter mig til skrivebordet, klar til at arbejde.

Der er prædikener at skrive, konfirmationsforberedelse, der skal udformes, og mails, der skal besvares. Computeren, der blot har været på slumre-funktion er klar på et øjeblik, og jeg kan komme i gang.

Men så sker det, at en notifikation popper op midt på min skærm: »Din PC har ikke været genstartet i en uge, og det skal derfor gøres hurtigst muligt. Du har kun mulighed for at udskyde én gang.« Ah, tænker jeg og klikker på ”udskyd” vel vidende, at computeren så skal opdateres i morgen.

Da jeg næste dag åbner PC’en, har jeg selvfølgelig glemt alt om det.

»En genstart er nødvendig nu,« står der. Og lige meget hvor meget, jeg prøver at flytte den irriterende notifikation ned i et hjørne eller ud i siden, så jeg kan arbejde videre, så flyver den tilbage til centrum af min skærm. Umulig at ignorere. Der er ikke andet for end at lade computeren genstarte, selv om det kan føles som kostbare minutter, der forsvinder dér.

Jeg indrømmer, at jeg tit oplever det som irriterende og spild af tid, når computeren skal genstarte og opdateres. Men jeg ved jo også, at det ikke er uden grund, det skal gøres. For en computer, der aldrig opdateres, bliver langsom og fejlbehæftet. Det er ikke nogen god idé at lade den køre nonstop.

Og mens jeg sad og ventede på computeren en dag, tænkte jeg på, at sådan er det jo også med os mennesker. Vi kan heller ikke køre derudad uden stop.

Og livet har det med at kalde os til pauser – når kroppen siger fra, når sindet er træt, eller når vi mærker en tomhed, vi ikke kan klikke væk. Måske er det der vi mærker, at vi har brug for vores egne opdateringer. Måske er det der, vi fornemmer, at vi har brug for en genstart i form af pause og fornyelse.

For mig er gudstjenesten sådan et sted. Et sted med pause og fornyelse. Og selv om der ikke kommer nogen notifikation og fortæller, at jeg ikke har været genstartet i en uge, og derfor skal gøre det hurtigst muligt (selv om kirkeklokkerne måske kunne have den funktion?), så kan jeg i længden ikke ignorere det behov.

Der i salmerne, bønnen, ordene og nadvermåltidet modtager jeg mine ”opdateringer.” Her giver Gud mig en ny begyndelse. Og heldigvis kan jeg få den helt gratis hver søndag klokken 10.00.