Marselistunnel er spil for galleriet - med mange ubesvarede spørgsmål

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vejdirektoratet er ved at forberede et mere end 4 mia. kr. dyrt tunnelprojekt under Marselis Boulevard. Står du også tilbage med en uforløst frustration efter høringsfasen?

Hvis ja, så har du muligheden at høre nærmere, den 10. september kl. 18-21, hvor alle aarhusianere kan møde Vejdirektoratet ved deres informationsmøde på VIA Campus i Ceres-byen.

I Aarhus bygger man på baggrund af en kortsigtet vækstpolitik. Man bygger først efter et pres fra byudviklerne, og så planlægger man bagefter.

Dertil kommer, at der ikke er afsat tilstrækkelig tid til den demokratiske proces, inden projekterne vedtages i byrådet. Det er skindemokrati og ikke reel indflydelse for borgerne.

På disse forudsætninger har Vejdirektoratet sammen med teknikerne i Aarhus Kommune fået opgaven at planlægge, projektere, udbygge og gennemføre anlægsopgaverne. Det skal man selvfølgelig huske, når man møder op til mødet den 10. september.

Men det betyder ikke at løbet er kørt, for i et så komplekst anlægsprojekt som Marselistunnelen melder der sig løbende behov for kommunikation med det omkringliggende samfund. Og der er fortsat brug for at vise sin indflydelse.

For hvordan skal alle de ting, der ikke er nævnt i høringsmaterialet, finansieres? Hvor er den tekniske afgrænsning mellem Vejdirektoratet og Aarhus Kommune? Hvordan vil man tage højde for medarbejdernes og naboernes sikkerhed? Hvordan vil man sikre, at en i forvejen syv år lang projektperiode holder, når der ikke er taget højde for de forventede retssager med naboerne? Hvordan kommer projektet til at påvirke byen, når det skal ske sammen med andre udviklingsprojekter fra mobilitetsplanen? Og så videre...

Vejdirektoratets ”Høringsnotat – opsamling på afsluttende offentlig høring” omfatter udvalgte høringssvar og er også informerende, men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Sagen er meget kompleks.

Den er en sammenblanding af politiske og tekniske forhold, udviklet over lang tid, hvor problemerne med tiden har vokset sig større. Hvorfor det? Jo, for som med mange andre infrastrukturprojekter bundet op på politiske forlig, så er den efterfølgende anlægslov et rent spil for galleriet. Den er i realiteten vedtaget af Folketinget på forhånd. Anlægsloven blev stemt igennem i Folketinget den 3. juni 2025.

Et reelt projektforløb på indtil nu 28 år skubber mange gennemførte kommunale byudviklings- og trafikudviklingsprojekter foran sig, så Marselistunnellen er et kompensationsprojekt for mange års efterladende byplanlægning.

Så kom til informationsmødet med Vejdirektoratet den 10. september, hvor du har mulighed for at få status og få udredt snitfladerne i projektet og til de forestående andre store anlægsprojekter, som både kan give yderligere trafikproblemer, forlængelse af tidsplaner og uoverskuelige finansieringsproblemer. Bland dig i debatten.