Borgmesteren jubler, men børnene taber

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mens borgmesteren jubler over det nye budget, kommer hver femte elev i Favrskov ikke i skole. Over 22 procent af eleverne har i dag et bekymrende fravær. Udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste for forældrene stiger voldsomt, og stadig flere børn får ikke det udbytte af undervisningen, de har brug for.

Når jeg taler med lærerne, er det hverdagen i de helt almindelige klasseværelser, der rammes. Der er ikke nok undervisere til både at udfordre de dygtigste elever, tilpasse undervisningen til dem med særlige behov og samtidig styrke klassefællesskabet. Når eleverne i 8. klasse i samfundsfag bliver hørt om de udfordringer, de oplever, fortæller de, at der ikke er voksne nok til stede, når de har brug for støtte og vejledning.

Puljen til at hjælpe elever, der kæmper i skolen, er tømt, fordi Favrskov straffer skolerne økonomisk, når en elev får et specialtilbud. Forældre må kæmpe længe mod systemet for at få hjælp, og i dag tager det i gennemsnit halvandet år, før en indsats mod massivt skolefravær sættes i gang.

Allerede i børnehaven er der for få voksne med den nødvendige faglighed til at løfte børn med særlige behov. Når vores børn skifter fra børnehave til førskole, mødes de af en spareløsning, der gør den følgende skolestart vanskeligere. Og elever, der får et specialtilbud i Favrskov, klarer sig dokumenteret dårligere end børn i specialtilbud i andre kommuner.

Alligevel siger byrådet nej til de intensive og forebyggende indsatser mod skolefravær, som forvaltningen selv anbefaler. I stedet sender man opgaven i udvalg, hvor politikere og eksperter frem mod 2027 skal diskutere fremtidens folkeskole.

For at finansiere dette udvalg hæves antallet af elever i specialklasser fra seks til otte – på bekostning af netop de børn, der har allermest brug for støtte.

Enhedslisten gik sidste år med i budgettet i håbet om et kursskifte. Men når borgmesteren nu vælger at lægge problemerne på is og skære i specialområdet for at betale for en administrativ proces, må vi sige fra.

Flertallet vælger aktivt at nedprioritere vores børn. Men vi vil ikke være medløbere.

Det er afgørende, at den intensive indsats mod skolefravær, som forvaltningen anbefaler, sættes i gang nu. Samtidig skal der afsættes midler til almenområdet, så kvaliteten i undervisningen styrkes, og alle børn mødes med både social og faglig støtte.

Hvis vi vil stoppe mistrivsel, skolevægring og skabe reel inklusion, kræver det veluddannet personale, der har tid til både det enkelte barn og til fællesskabet. Der skal være økonomi til lokalt udviklede løsninger som to-lærer-ordninger, sparring og co-teaching i de klasser, hvor de faglige og sociale udfordringer er størst.

Det langsigtede vidensarbejde er vigtigt og skal supplere de øvrige indsatser, men det må ikke ske på børnenes bekostning. Og skolerne skal ikke længere straffes blot fordi nogle af børnene i deres distrikt har brug for specialundervisning.