Udemokratisk VE-politik: Byrådet ignorerer lokalsamfundets behov
Landsbyfællesskabet kritiserer manglende lokale fordele ved VE-anlæg. Skanderborg Kommune presses til at revurdere sin klimapolitik med fokus på lokalt engagement og bæredygtighed.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Skanderborg Kommune følger en ambitiøs kurs mod CO2-fri elforsyning i 2030. Vi i Landsbyfællesskabet støtter de langsigtede mål, men ikke, at det sker ved at placere massive VE-anlæg rundt om vores landsbyer uden reelle lokale fordele. Vi vil bevare landet, ikke ofre det for overambitiøse politikeres personlige målsætninger.
Jeg hører allerede de mest begejstrede stemmer i en klagesang om, at vi ikke vil redde verden, men husk, at I er sat til at passe på Skanderborg Kommune, ikke til at redde verdens klima. Måden, et næsten samlet byråd har valgt til formålet, synes vi også er udemokratisk, og forarbejdet ligner noget, en VE-udvikler nærmest ikke kunne have ønsket sig bedre, bortset fra at der lige er nogle lokale vælgere, der blander sig.
Men det kan gøres anderledes. Senest er det kortlagt i en artikel i JP, hvordan man har gjort i Finland som et demokratisk alternativ. Her har man ved inddragelse af borgere og lokale økonomier sikret, at VE-anlæg ikke kun er rentable for udviklere, men også for lokalsamfundene.
Det er et energipolitisk paradoks, hvis vi tillader, at store anlæg i åbent land ødelægger den lokale livskvalitet, når løsningen kan findes lokalt
Energiselskaber og byer ejer VE-anlæg i fællesskab i en model med minimeret risiko, hvilket skaber økonomisk og social legitimitet. Herfra skal derfor lyde en opfordring til at se politikken efter i sømmene og måske lede efter løsninger andre steder end kun hos udviklerne.
Samtidig bør de ansvarlige også se lidt nærmere på udviklingen. En af grundene til, at det ikke går, som de håbede, er jo, at forudsætningerne har ændret sig.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet fremhæver i Klimamonitor september 2024, at den ønskede store stigning i VE-systemet ikke giver mening. Det synes vi specielt ikke, når det handler om store anlæg i landskabet i stedet for lokal, decentral produktion, for eksempel solceller på tage og små fællesskaber.
Det er et energipolitisk paradoks, hvis vi tillader, at store anlæg i åbent land ødelægger den lokale livskvalitet, når løsningen kan findes lokalt. Dertil har udbygningen af VE-anlæg i EU ført til perioder med negative elpriser, hvilket giver et billede af overforsyning i systemerne, hvor balancen allerede udfordres – samtidig med, at der fortsat er behov for en sikker forsyning, når solen ikke skinner, og det ikke blæser.
Vi opfordrer Skanderborg Byråd til at lægge ansvaret der, hvor potentialet også ligger: hos beboere og iværksættere, ikke kun industrielle aktører og den kommunale administration. Få ændret politikken til at passe til situationen her i 2025, og lad borgerne hjælpe med løsningerne – så kommer de uden, at nogen skal stavnsbindes, og med langt mindre modstand.
Skanderborgs nuværende klimapolitik lader opstillingen af VE-anlæg fortsætte uden at stille krav om lokal gevinst eller demokratiske processer. Vi har brug for politikere, som tør sige: »Stop! Målrettede VE-anlæg skal gavne landsbyer, ikke gå ud over dem.« Først når forslagene faktisk løfter det grønne forlig med lokale gevinster, kan man tale om reel omstilling.
Så jeg spørger: Hvem i kommunalbestyrelsen tør stå op for fællesskaberne i landdistrikterne og stemme for en VE-politik, som bygger på samarbejde, borgerindflydelse og bæredygtig fordeling?